Antallet af danske byggerier beklædt med træ er steget de seneste 10 år, viser en ny opgørelse fra foreningen Træ i Byggeriet. Men selvom mængden af træbeklædning er vokset med 11 procent det seneste årti, så har det ikke rykket markant ved træbeklædningens andel i den samlede facademasse. Ifølge Træ i Byggeriet vidner det om, at den grønne omstilling af dansk byggeri bør accelereres.