Nyt fra branchen 6. juni 2018

Ny cykel- og gangsti skal binde Esbjerg sammen

Landgangen er navnet på den nye cykel- og gangsti, som i rustrødt stål bugter sig fra Esbjergs bymidte til Dokhavnen. Den indvies torsdag den 7. juni kl. 15.00, og meget passende finder indvielsen af den nye forbindelse sted netop i jubilæumsåret, hvor både havn og by fejrer, at det er 150 år siden at begge dele opstod med det statslige byggeri af en havn ved Esbjerg.