Nyt fra branchen 21. marts 2018

KB HALLENS MARKANTE BUER KNEJSER IGEN PÅ FREDERIKSBERG

Den imponerende nye KB hal tager form og 20. marts er der rejsegilde på det nye kulturikon. Nu er byggeriet så langt, at fundament, de omkransende ydervægge og ikke mindst de mægtige buer, der så genkendeligt trækker tråde tilbage til den gamle hal, knejser stolt over byggepladsen. I det nye design trækker Christensen & Co. Arkitekter på den oprindelige hals arkitektoniske DNA og vækker genklang i mange generationers minder om store oplevelser i KB Hallen.