Arkitektur og design er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder. Men det er de færreste arkitekter og designere, der har råd til at føre retssager. Derfor giver de fleste op på forhånd, når nogen krænker deres rettigheder. I de andre nordiske lande, derimod, kører sagerne ved sagkyndige nævn, der er langt billigere og langt hurtigere end domstolene. Hvorfor gør vi ikke sådan i Danmark?