Nyhed 12. november 2014

Hjemløseboliger sætter nye standarder for komfort og energiforbrug

En lille koloni af kompakte huse til aarhusianske hjemløse i bydelen Viby hæver barren markant for komfort og energiforbrug for denne type boliger. Takket være ny pladsbesparende teknologi kan de hjemløse nu komme hjem til behagelige boliger med overkommelige udgifter. De kompakte løsninger åbner desuden for store anvendelsesperspektiver i almindelige familiehuse.