Vil du være en del af et team, hvor du både kan udvikle dig fagligt og trives socialt?
Ansøgningsfrist 23. november 2025
Vil du være en del af et team, hvor du både kan udvikle dig fagligt og trives socialt? Greve Kommune opnormerer på byggesagsområdet og søger erfarne byggesagsbehandlere, der brænder for at arbejde med varierende sager og at følge dem hele vejen fra start til slut. Vi skal være meget bedre ift. service og sagsbehandlingstider og du bliver en del af denne rejse ved at få både faglige udfordringer, en høj grad af fleksibilitet og et rigtig stærkt fællesskab.
I Greve bliver du en del af et byggesagsteam under opbygning. Du får mulighed for at arbejde med både større erhvervssager, landzone og mere klassiske byggesager som fx enfamiliehuse. Det sikrer, at du får en varieret arbejdsdag og mulighed for faglig fordybelse. Her følger du dine sager hele vejen igennem – fra screening til ibrugtagningstilladelse – og får en følelse af at have det fulde overblik. Samtidig vil du have stærk faglig opbakning fra kollegaer både i hverdagen og til de 2 ugentlige sparringsmøder.
Vi tilbyder stor fleksibilitet i stillingerne. Du har mulighed for at arbejde hjemme flere dage om ugen, tilpasse din arbejdstid til din livssituation og selv tilrettelægge din hverdag, så den passer bedst til dig. Flere af dine kommende kollegaer bor langt fra Greve og nyder godt af denne fleksibilitet.
Du bliver en del af et team, hvor både det faglige og sociale sammenhold prioriteres højt. Her hjælper vi hinanden, deler viden og lærer sammen, så vi løbende bliver bedre til det, vi gør. Tryghed er en kerneværdi i teamet – du kan altid sige til, hvis du har brug for hjælp, og vi løfter i flok. Det sociale fællesskab er vigtigt for os, og kollegaerne ses jævnligt uden for arbejdet og har et godt sammenhold.
Stillingen er placeret i Byg & Miljø, som er en del af Center for Teknik og Miljø. Du bliver en del af et team med 10 byggesagsbehandlere og 2 BBR- og matrikelmedarbejdere, der sammen sikrer høj faglig kvalitet og gode løsninger for borgere og virksomheder.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, og lønnen forhandles individuelt i forhold til kvalifikationer.
Vil du høre mere om stillingen og teamet, så kontakt Michalla Betzer, telefon 43979041.
Ansøg snarest muligt og senest søndag den 23. november. Vi holder samtaler løbende.
Tiltrædelse efter aftale, dog senest 1. februar 2026.