Øst

Teknisk designer, urban landskabsingeniør eller ingeniør til drift af Roskilde Kommunes veje

Brænder du for at yde god og sikker drift af kommunens veje, stier og pladser, så har Roskilde Kommune lige en stilling for dig.

Ansøgningsfrist 1. marts 2023

ANSØG NU Send til en ven

Roskilde Kommune er en kommune i rivende udvikling, og der kommer hele tiden nye områder til, som skal vedligeholdes. Det er på kommunens veje, stier og pladser, borgerne færdes og alle kommunens store arrangementer foregår. Vi arbejder for at vedligeholde alle områder, så alle kan færdes trygt og sikkert både nu og i fremtiden. Det æstetiske har en fremtrædende plads i vores arbejde, så Roskilde kan fremstå indbydende og attraktiv for borgere og byens gæster. Har du lyst til at være en del af et stærkt vejteam, så er det måske dig, som vi går og mangler. Nogle af opgaverne, som vi forventer, at du skal løse er:

  • Sagsbehandling og udbudshåndtering af renholdelseskontrakt i den nordlige del af kommunen og bygherrerepræsentant ved genudbud af kontrakten.
  • Sagsbehandling der vedrører udskiftning af eksisterende slidte skilte og vejudstyr.
  • Sagsbehandling der vedrører overkørsler – både de permanente og de midlertidige.
  • Sagsbehandling der vedrører græsklipning, renholdelse, ukrudtsbekæmpelse og graffitibekæmpelse.
  • Agere myndighed i forhold til manglende ren- og vintervedligeholdelse af kommunens fortove.
  • Videreudvikling af opgavestyringssystemet Driftweb og vejtilsynsprogrammet Pluto i tæt samarbejde med resten af vejteamet.

Vi forventer, at du er en loyal og samarbejdsvillig kollega, der har gode kommunikative færdigheder og som evner både at tale med borgere og entreprenører.

Du kan forvente følgende af os:

  • Et teamsamarbejde i Veje og Grønne Områder, hvor du bliver en del af et vejteam med 7 medarbejdere.
  • Et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for sparring inden for alle afdelingens områder.
  • En udbredt projektkultur, som går på tværs af afdelinger i hele administrationen.
  • En arbejdsplads, der ønsker at være førende inden for sit felt og vægter efteruddannelse højt.
  • En arbejdsplads, der sætter trivslen på dagsordenen og har en uformel omgangsform.
  • Personalegoder såsom sundhedsordning, fitnessfaciliteter, favorabel frokostordning og mulighed for en hjemmearbejdsdag.

Vi forventer af dig:

  • At du har en relevant uddannelse som f.eks. urban landskabsingeniør, teknisk designer eller lignende.
  • Du kan være nyuddannet eller med nogle års erfaring inden for arbejdsområdet.
  • At du har interesse for driftsområdet, og at du kan se dig selv være med til at udvikle driften.
  • At du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver.
  • At du har gode IT-kundskaber og er villig til at lære nyt.
  • At du har god fornemmelse og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.
  • At du har en udadvendt, lyttende og humørfyldt tilgang til omverdenen.
  • At du har kørekort

Hvis du har lyst til at blive en del af et dynamisk team med fokus på kvalitet og service, så send os din ansøgning og CV. Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du vil vide mere så kontakt gerne afsnitsleder Gitte Sloth Nielsen tlf. nr. 4631 3710.

Ansøgningsfristen er d. 22. januar 2023.
Vi forventer at holde samtaler den 25. januar at stillingen kan besættes til 1. marts 2023.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

ANSØG NU