København

TEKNISK CHEF / PROJEKT CHEF

Hos SKALA Arkitekter er der lige nu en spændende mulighed, hvor du kan være med til sikre den fortsatte professionelle udvikling af tegnestuen i København.

Ansøgningsfrist 20. august 2022

Som SKALAs nye tekniske chef får du ansvaret for at sikre det teknisk faglige niveau i tegnestuens projekter og sørge for, at de kører optimalt. Det er en vigtig rolle og for den rette profil kan der også være potentiale for partnerskab.

Som SKALA’s nye Tekniske Chef vil du bla:

  • Sikre den byggetekniske kvalitet og at tegnestuens løsninger er bygbare. Du vil således ikke udelukkende arbejde på egne projekter, men vil have en rolle på tværs af projekterne
  • Sikrer, at tegnestuens leverencer lever op til høj byggeteknisk og faglig standard i dokumentation og at de tekniske løsninger er nutidige, bæredygtige og overholder alle krav
  • Lave udbudsdokumenter, tjekke beskrivelser og udføre granskning på tværs af projekterne
  • I samarbejde med tegnestuelederen rammesætte processen for din inddragelse i projekterne
  • Varetage egne projekter — overordnet eller som projekterings- og/eller projektledelse. Antal, størrelse og type af projekter vil afhænge af din  profil og øvrige igangværende projekter
  • Bistå med sparring til kollegaer og tegnestuelederen indenfor udbudsregler, byggejura, KS, tilsyn, m.m.
  • Bringe din tunge faglige viden indenfor konstruktion og byggeproces i spil overfor kollegaer — derfor er dine kommunikationsevner en helt afgørende faktor

Din baggrund:

  • Du har minimum 10 års erfaring med den tekniske side af faget fra en tegnestue, måske som projekt- eller projekteringsleder
  • Du er arkitekt eller konstruktør gerne med en håndværksmæssig baggrund

Er du interesseret i stillingen?

Der vil løbende blive holdt samtaler i august, så hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen eller ønsker at blive taget i betragtning kan du tage kontakt med det samme til lisbeth@wohlert.works (vær opmærksom på, at der i perioder af sommeren kan være længere svartid). Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om SKALA Arkitekter

SKALA Arkitekter er en uformel tegnestue med en flad struktur og højt til loftet, hvor der er plads til, at den enkelte kan udfolde sit potentiale. Der værnes om den faglige kvalitet i projekter og arbejdsfællesskabet i teamet. Der er cirka 50 medarbejdere fordelt på to tegnestuer i Horsens og København, og vi er en god blanding af arkitekter, konstruktører og administrative medarbejdere. Faglige og sociale arrangementer prioriteres højt, så alle hele tiden udvikler sig og synes, det er sjovt at gå på arbejde.