Vi søger en arkitekt, som kan være ansvarlig for undervisning af kandidatstuderende.
Ansøgningsfrist 21. marts 2025
Ved Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering opslås en fast deltidsstilling som studielektor til kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur på Institut for Bygningskunst og Kultur.
Vi søger en arkitekt, som kan være ansvarlig for undervisning af kandidatstuderende. Du skal kunne indgå i kritikker, planlægge opgaver og være vejleder for afgangsstuderende.
Vi søger en arkitekt med en arkitektfaglig praksis på et højt kunstnerisk niveau, som vil varetage undervisning med fokus på praksisformer i feltet mellem kunst og arkitektur. Vi forventer, at du vil kunne tilføre undervisningen relevans med hensyn til aktuelle vilkår og problemstillinger for bygningskunsten. Du skal kunne identificere og formulere samfundsrelevante problemstillinger i bygningskunsten og perspektivere dem i undervisningen gennem et kunstnerisk arbejde med de arkitektoniske medier.
Den ledige stilling er tilknyttet Institut for Bygningskunst og Kultur og ønskes besat pr. 1. august 2025 eller snarest muligt herefter.
Du kan læse mere om instituttet og programmet her:
Institut for Bygningskunst og Kultur
Stillingen som studielektor vil bestå af undervisning og opgaver i relation hertil i samarbejde med instituttets øvrige undervisere. Varetagelse af andre opgaver vil forekomme i begrænset omfang.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Du er uddannet cand.arch. Derudover forventer vi, at du:
Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område vil vægte i den samlede vurdering ved stillingens besættelse.
Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.
Ansættelsen sker desuden i henhold til gældende stillingstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding – BEK nr. 1190 af 21/08/2023.
Stillingen er en varig deltidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 14,8 timer.
Du bedes fremsende motiveret ansøgning, opdateret CV, uddannelsesdiplomer og dokumentation for opfyldelse af de kvalifikationskrav som er listet ovenfor. Endelig skal du vedlægge materiale, der kan belyse dine undervisningsmæssige kvalifikationer i form af et undervisningsportfolio. Eventuelt tidligere studielektorbedømmelse(r) bedes desuden vedlægges.
Ansøgning med tilhørende bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen”, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest fredag den 21. marts 2025, kl. 12.00.
Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke i bedømmelsen.
Vi gør opmærksom på, at stillingen opslås og besættes i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets ”Bekendtgørelse af 12. april 2019 om ansættelse af kunstnerisk og videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område”.
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Udvælgelsen sker ud fra en samlet vurdering af, hvilke ansøgere der bedst opfylder kriterierne i stillingsopslaget ud fra det fremsendte ansøgningsmateriale. Du bedes derfor i ansøgning inkl. bilag dokumentere, at du opfylder de i stillingsopslaget beskrevne kvalifikationskrav. Alle ansøgere får herefter besked om hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse, og de udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning. Herefter vil et fagkyndigt bedømmelsesudvalg bedømme de udvalgte ansøgere i forhold til den konkrete stilling. Hver ansøger vil få tilsendt bedømmelsen med mulighed for partshøring.
Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder Sandra Vally Jørgensen, svj@kglakademi.dk, 4170 1606.
Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Arne Høi, ahoi@kglakademi.dk, 4170 1575 eller programansvarlig Peter Bertram, pbert@kglakademi.dk.
Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.
Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt akademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca.1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.