Senior Accountant til Schmidt Hammer Lassen - FAOD

København

Senior Accountant til Schmidt Hammer Lassen

Vil du være en del af en internationalt anerkendt arkitektvirksomhed og med til at sikre, at der er styr på økonomien?

Ansøgningsfrist 9. januar 2026

ANSØG NU Send til en ven

Vil du være en del af en internationalt anerkendt arkitektvirksomhed og med til at sikre, at der er styr på økonomien? Schmidt Hammer Lassen søger en struktureret og detaljeorienteret Senior Accountant, der kan understøtte vores økonomiteam.

Som Senior Accountant ved Schmidt Hammer Lassen bliver du en central del af vores Finance-team på tegnestuen i København, hvor du vil arbejde tæt sammen med kolleger i både Danmark og udlandet. Du bliver en del af et erfarent team som løbende giver hinanden sparring og har fokus på optimering af arbejdsprocesser.

Du vil få ansvar for daglige bogføringsopgaver, afstemninger og rapportering, og du bidrager til at sikre, at vores økonomiske processer er effektive og i ”compliance”. Derudover giver stillingen dig mulighed for at tage ansvar for centrale finansielle processer samt en løbende faglig udvikling.

Som Senior Accountant vil du referere til vores CFO.

Dine ansvarsområder

  • Fakturering af kunder i tæt samspil med vores projektledere
  • Bogføring af kreditor- og debitorposter samt udlægsrapporter
  • Afstemning af bankkonti og balancekonti
  • Håndtering af moms og afgifter
  • Forberedelse af måneds- og årsafslutning
  • Bidrag til udvikling og optimering af interne processer og finansielle workflows
  • Ad hoc-opgaver i tæt samarbejde økonomi- og projektorganisationen

Din profil

  • Har en relevant økonomisk erfaring / uddannelse (f.eks. merkonom, HD eller lignende)
  • Har minimum 3 års erfaring med regnskab og bogholderi
  • Er fortrolig med brug af ERP-systemer
  • Har gode excel-egenskaber
  • Du er åben, hjælpsom og klar på at dele din faglighed som sparringspartner for dine kolleger
  • Du arbejder systematisk, proaktivt og har en løsningsorienteret tilgang til dit arbejde
  • Da Schmidt Hammer Lassen er en international arbejdsplads, skal du kunne begå dig på såvel dansk som engelsk

Vores DNA

Vi føler et stort ansvar for vores fælles planet. Derfor arbejder vi målrettet for at skabe arkitektur, der bidrager positivt – både til miljøet, til samfundet og til det enkelte menneske. Vi stræber efter løsninger, der er bæredygtige og langtidsholdbare – socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Vi designer steder med kulturel resonans. Det gør vi ved at forstå og respektere den kontekst, vi bygger i, både det fysiske miljø og de kulturelle forhold. For os handler god arkitektur om at skabe steder, hvor mennesker føler sig hjemme og har lyst til at opholde sig.

Hos Schmidt Hammer Lassen er vi stolte af vores levende arbejdsmiljø, hvor vi fremmer trivsel og gennemsigtighed på tværs af virksomheden og styrker det sociale fællesskab gennem en række sociale initiativer. Mangfoldighed er en styrke hos os – både når det gælder holdninger, kultur og erfaring. Det gælder også i vores medarbejdersammensætning, hvor vi lægger vægt på at tiltrække og udvikle talenter med forskellige faglige profiler.

Schmidt Hammer Lassen er en del af det globale arkitektfirma Perkins&Will.

Praktiske oplysninger

Dette er en fuldtidsstilling på vores tegnestue i København. Der er mulighed for fleksible arbejdstider.

Kvalificerede og interesserede kandidater opfordres til at uploade ansøgning, CV og eksamensbevis i vores online rekrutteringssystem. Alle ansøgninger behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler.

Vi modtager ikke ansøgninger uden for vores online rekrutteringssystem.

Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: 9. januar 2026.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte vores Head of People & Culture, Majbritt Vendelbo, på mve@shl.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

ANSØG NU