Science Museerne søger en studentermedhjælper til grafiske opgaver - FAOD

Aarhus

Science Museerne søger en studentermedhjælper til grafiske opgaver

Vi søger en studentermedhjælper, som kan bistå med grafiske opgaver i forbindelse med formidling og events målrettet børn og unge.

Ansøgningsfrist 25. maj 2025

ANSØG NU Send til en ven

Science Museerne, Aarhus Universitet, søger pr. 1. juli 2025 en studentermedhjælper, som kan bistå med grafiske opgaver i forbindelse med formidling og events målrettet børn og unge. 

Science Museerne har knapt 300.000 gæster om året, og gennem museernes skoletjeneste afholder formidlingsafdelingen workshops for over 15.000 elever fra førskole til ungdomsuddannelserne hvert år (https://sciencemuseerne.dk/til-skoler).

Vi søger en studerende med grafiske kompetencer til at understøtte Design & Marketings arbejde med at udvikle materiale til formidling i workshops målrettet grundskolen og ungdomsuddannelser samt materiale såsom flyers, plakater og skilte til ferieevents målrettet børnefamilier.

Jobbet består af

  • Udarbejdelse af udkast til formidlingsmateriale til workshops målrettet grundskole og ungdomsuddannelser, fx opgavekort, spillekort, plakater og lignende.
  • Udarbejdelse af udkast til flyer, skilte, plakater og bannere til ferieevents på Steno Museet og i Væksthusene.

Vi forventer

  • At du er studerende på en videregående uddannelse, og gerne har tre år af dit studie tilbage.
  • At du har erfaringer med grafisk opsætning af formidlings- og/eller kommunikationsmateriale gerne målrettet børn og unge.
  • At du har erfaring med Adobes grafiske programmer som Illustrator, InDesign og Photoshop.
  • At du trives med fleksibel arbejdstid og variation i opgaverne.
  • At du kan arbejde selvstændigt og arbejde sammen med Design & Marketing samt med Formidlingsafdelingen.

Du får til gengæld

  • Ansættelse i en organisation med meget engagerede kolleger
  • Løbende intern oplæring
  • En arbejdsplads, der har åbent året rundt
  • En gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på ca. 5 timer
Arbejdsstedet er C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C.

Send en ansøgning, som består af

  • En portfolio med eksempler på grafiske opgaver, du har løst.
  • En kort, motiveret ansøgning.
  • Dit CV samt evt. anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere.
Ansøgningsfristen er den 25. maj 2025.

Kontakt information

Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte formidlingschef Ella Paldam på mobil: +4526355332, eller på mail: elp@sm.au.dk.

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen?

Ella Paldam, Formidlingschef, Science Museerne // +4526355332, elp@sm.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Nat-Tech – Nat-Tech HR // +4522228426, nat-tech.HR.team1@au.dk

ANSØG NU