Ønsker du at gøre en forskel for nogle af Skandinaviens mest populære retailkæder og brænder du for design, indretning samt produktudvikling? Mestrer du samtidig kunsten at få dine idéer transformeret til virkelighed og produkter? Så har vi jobbet til dig.
Vi har fuld fart på hos Scan Studio. Derfor søger vi en retail designer, som kan være med til udvikle og forædle retailkoncepter, inventarløsninger og komponenter til mode- og livsstilsbranchen.
Scan Studio betjener nogle af Skandinaviens mest betydningsfulde og spændende retailkæder, placeret i det midterste prissegment. Derfor er det vigtigt, at du er en af de bedste i branchen til at konceptudvikle i dette segment.
Du vil blive en del af et inspirerende team, som arbejder selvstændigt, målrettet og kreativt med projekterne, hvor der er stor frihed og fleksibilitet til at nå målene. Vi er i konstant udvikling, humøret er højt og miljøet er uformelt.
Når du arbejder med kunderne/koncepterne, kendetegnes du ved, at du:
- Mestrer de klassiske designindretningsdiscipliner, samtidig med at du er nytænkende og nyskabende.
- Kan formidle ideer i 2D, 3D, grafik og materiale collager.
- Kan verbalt præsentere idéerne på en levende og medrivende måde.
- Finder de bedste og mest rentable løsninger til kunden.
- Er god til at analysere, hvad kunden vil have, og er god til aktiv og kreativ sparring med kunden.
- Sikrer at det, der udvikles til kunden, passer i det prisleje, som kunden ønsker og teknisk er muligt at producere.
- Er opdateret på de seneste trends, kan omsætte trends til smarte, enkle løsninger, og inspirere og formidle ideer til kunden, så de føler, de er på forkant med indretning.
- Kan udvikle nyt indretningskoncept og nye komponenter, ud fra egne og kundens ideer, hvor du fungerer som kundens kreative sparringspartner, samtidig har du tekniske evner så idéerne kan omsættes til komponenter.
- Kan tænke kreativt og fornyende for kunden, enten ved egne forslag eller ved at bringe kolleger i spil.
- Kan opbygge personlige relationer til kunderne, som du løbende samarbejder med.
På kontoret/back office/administration er du:
- Proaktiv, kan forudse og afværge problemer, som kan sætte deadlines, budgetter og brugergodkendelse over styr.
- Detaljeorienteret, teknisk godt funderet, så du kan lave produktionstegninger på dine og andres ideer.
- Organiseret, har overblik og er god til at fastholde et overordnet fokus og kan prioritere arbejdet for dig selv og teamet. Er dygtig til løbende at oplære og uddelegere til dem, der skal hjælpe.
- Empatisk, forstår hvad der motiverer interessenterne, tager kundens bekymringer seriøst og løser dem.
Er du vores nye kollega?
Så send dit CV og din ansøgning her på Jobindex.
Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt Thomas Jørgensen på tj@scanstudio.dk eller mobil: 4018 7474.
Vi glæder os til at høre fra dig.
ANSØG NU