Har du lyst til at arbejde med projektledelse indenfor Vand og Klima?
Ansøgningsfrist 27. juni 2025
Har du lyst til at arbejde med projektledelse indenfor Vand og Klima? I afdelingen for Vand & Klima søger vi projektledere til vores kontorer i Esbjerg, Odense og Horsens, som har lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver, herunder klimaprojekter og regnvandshåndtering. Er det dig?
Som Projektleder i Vand & Klima vil du være med til at løse opgaver over hele landet for både kommuner, forsyninger og udviklingsselskaber, hvilket stiller store krav til vores kompetencer og viden. Gennem integreret rådgivning løser vi opgaverne tværfagligt med vores kollegaer i infrastruktur, byggeri eller arkitektur. Vi rådgiver i hele processen fra planlægning og projektering til tilsyn og byggeledelse, og tilbyder de rette kompetencer og ekspertiser til ethvert projekt – alt sammen for at skabe mere værdi for vores kunder.
” Vand & Klima er i konstant fremdrift, og er garant for spændende og varierende opgaver for forsyninger, kommuner, private udviklere og tværfagligt samarbejde med kolleger i andre fagområder. Her er der rig mulighed for både personlig vækst og mulighed for at præge afdelingen fagligt og socialt. Så kom og bliv en del af et stærkt miljø” – Afdelingschef i Vand & Klima, Rani Shaba
Som projektleder vil du have et stort ansvarsområde, som vil omfatte alt fra at planlægge og organisere projekter, sikre kundetilfredshed og økonomisk ansvarlighed, identificere og håndtere risici.
Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, kolleger og interessenter. Din ledelsesstil- og herunder dit ledelsessprog er inkluderende og relationelt orienteret. Yderligere trives du i et miljø, hvor der er et højt tempo og mange skiftende arbejdsopgaver, men hvor der aldrig er for travlt til at tage de gennemtænkte og kvalitetsorienterede beslutninger.
Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Afdelingschef Rani Shaba på mail: rani.shaba@sweco.dk eller tlf. nr.: 4176 0676
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com