Hillerød

Projektleder til miljøvurdering af planer og projekter

Vil du skabe kvalitet og bæredygtighed i byudviklingen gennem lokalplanlægning og miljøvurdering af planer og projekter?

Ansøgningsfrist 4. marts 2024

ANSØG NU Send til en ven

I stillingen kommer du til både være projektleder og indgå i projektgrupper omkring lokalplaner for VE-anlæg og byudviklingsprojekter, hvor din opgave bl.a. bliver at sikre, at planerne tager højde for klimasikring og bæredygtighed. Vi vil også gerne bruge dine kompetencer inden for miljøvurdering i vores tværgående miljøvurderingsteam.

Du kommer til at medvirke til at inspirere borgere, politikere og kolleger med kreative idéer til design og udformning af projekter og planer, som fremmer den grønne omstilling. Derfor er det en fordel, hvis du har flair for eller stor interesse for de samskabende processer med borgere og interessenter og er nysgerrig på nye metoder til dette.

Vi forestiller os at du er miljøplanlægger eller byplanlægger og har en faglig baggrund som ingeniør eller lignende. Du har teoretisk og gerne praktisk erfaring med miljøvurdering af både planer og projekter samt viden om fysisk planlægning. Det er afgørende for os at du har kendskab til projektledelse, og at du som person er samarbejdende og nysgerrig både fagligt og menneskeligt.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med GIS, da vi er ved at indføre Q-GIS og arbejder med digitale planer. Har du ikke erfaringer med GIS, så hjælper vi dig med at få det.

Du har selv mulighed for at tilrettelægge dit daglige arbejde og har ansvar for at skabe fremdrift i samarbejde med kolleger og leder. Der er en uformel stemning på kontoret, hvor vi arbejder tillidsbaseret, sparrer med hinanden om opgaverne og deler et godt grin.

Du bliver en del af det faglige miljø i Byudviklingssektionen, som består af 15 dygtige kolleger, med forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder med byudvikling, herunder kommune- og lokalplanlægning, miljøvurdering af planer og projekter, samt salg af fast ejendom. Sektionen er placeret i afdelingen By og Miljø, og du vil referere til sektionsleder Hans Brigsted. Vi løser vores opgaver gennem tværfagligt samarbejde i By og Miljø og med rådhusets øvrige afdelinger.

Om Hillerød Kommune

Hillerød Kommune er præget af stærk vækst. Især den nye bydel Favrholm står over for en større udvikling, der skal rumme Nyt Hospital Nordsjælland, et stadion samt boliger og erhverv omkring den nye S-togstation Favrholm. Samtidig er der stigende behov og interesse for vedvarende energianlæg som fx solcelleparker.

Byrådets vision er, at Hillerød skal være en attraktiv kommune midt i det grønne, med boliger og erhverv, som skiller sig positivt ud i forhold til bæredygtighed og arkitektur. Byrådet har netop vedtaget en ambitiøs klimaplan. Kommunen skal på vej mod klimaneutralitet have reduceret drivhusgasser med 64% i 2030 og gøres robust over for lokale klimaforandringer.

Flere grunde til at vælge os

Du kommer til at arbejde i en kommune i rivende udvikling. Der er stort politisk fokus på vores arbejdsområder med afvejning af de mange interesser i både bevaring, udvikling, klima og bæredygtighed. Hos os er der mulighed for at arbejde med mange sider af faget og at få varierende opgaver efter ens egne kompetencer og interesser.

Vi arbejder i storrumskontor på et moderne rådhus, hvor videndeling og samarbejde på tværs er i fokus. Der er flexrum til fordybelse eller projektarbejde. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til god trivsel og er en del af fællesskabet. Fx muligheden for at dyrke motion sammen. Du kan arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen afhængigt af opgaveløsningen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen ønskes besat fra senest den 1. maj 2024.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning inden mandag den 4. marts 2024, kl. 9.00. Indsend din ansøgning med relevante bilag via link her på siden.
Du kan læse mere om Hillerød Kommune på hjemmesiden

Har du spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder Hans Brigsted på telefon 72 32 21 30.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

ANSØG NU