Er du klar til at skabe løsninger, der gør en forskel for borgerne? Har du lyst til at styre projekter, der forbedrer vejtrafikken og øger trafiksikkerheden?
Ansøgningsfrist 23. februar 2025
Er du klar til at skabe løsninger, der gør en forskel for borgerne? Har du lyst til at styre projekter, der forbedrer vejtrafikken, øger trafiksikkerheden og udvikler rekreative områder – alt sammen for at skabe tryghed og bringe naturen tættere på hverdagen?
Så er stillingen som anlægsprojektleder i Vallensbæk Kommune måske noget for dig!
Som projektleder vil du få ansvaret for en bred vifte af anlægsprojekter, der spænder fra forbedringer af vejnettet til udvikling af grønne byrum. Dit arbejde skal sikre optimal fremkommelighed og større trafiksikkerhed, samtidig med at du bidrager til at skabe bæredygtige og attraktive bymiljøer.
En af dine første opgaver bliver at forskønne og begrønne den sydlige del af Vejlegårdsvej. Her skal du være med til at forbedre forholdene for de bløde trafikanter og øge trafiksikkerheden. Du vil også få mulighed for at være med til at etablere rekreative områder som Vallensbæks rådhusplads eller ny cykelsti ved Vallensbæk skole.
Vi tilbyder en alsidig og spændende hverdag med stor fleksibilitet og frihed, hvor du leder projekter fra idé til ibrugtagning. Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kolleger, rådgivere og entreprenører om at sikre, at projekterne lever op til kommunens mål for bæredygtighed, funktionalitet og kvalitet – inden for tids- og budgetrammerne.
Som projektleder har du en struktureret tilgang og ved, at god planlægning, tydelig kommunikation og et tæt samarbejde er afgørende for at opnå succes.
Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden, borgerne og erhvervslivet ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid.
Som anlægsprojektleder i Center for Teknik og Byudvikling bliver du en del af et mindre team, der gennem tæt samarbejde sikrer, at kommunens anlægsprojekter opfylder både de funktionelle, sikkerhedsmæssige og æstetiske behov. Hos os er der kort vej fra idé til handling, og vi har fokus på at skabe løsninger, der gavner borgerne. Som medarbejder her gør du en forskel, og der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vores store styrke er vores nærvær og fællesskab, og vi værdsætter et stærkt socialt sammenhold.
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokostpause og med flexordning. Ansættelse sker efter forhandling og jf. gældende overenskomst på området. Dit fysiske arbejdssted bliver Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand.
Ansøgningsfristen er søndag den 23. februar. Vi afholder første samtalerunde mandag den 3. marts og evt. anden samtalerunde tirsdag den 11. marts. Vi ser gerne, at vores nye kollega starter hurtigt, men senest 1. maj 2025.
Ved ansættelse indhenter vi straffeattest i henhold til kommunens retningslinjer. Hvis du på et tidspunkt i ansættelsen fast opholder dig blandt børn, vil der også blive indhentet en børneattest.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef Nanna Mejlgaard på telefon 21682457.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på “søg stillingen” eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.
I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener. Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder.
Kommunen har omkring 18.000 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen.
Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt.
Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag.
Vi har en målsætningen om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.