Projektleder med arkitekt- eller konstruktørbaggrund - FAOD

København

Projektleder med arkitekt- eller konstruktørbaggrund

Kan du styre et projekt sikkert gennem alle projektfaser med blik for høj arkitektonisk og teknisk kvalitet?

Løbende ansøgningsfrist

ANSØG NU Send til en ven

Kan du styre et projekt sikkert gennem alle projektfaser med blik for høj arkitektonisk og teknisk kvalitet? Er du god til at forventningsafstemme og holde en tæt dialog med kunde, samarbejdspartnere og dit team for at sikre en smidig proces og et godt resultat? Har du erfaring som projektleder på bolig-, erhvervs-, uddannelses- eller sundhedsprojekter? Så hører vi meget gerne fra dig!

Vi søger en erfaren projektleder, der ligesom os brænder for at realisere nytænkende, langtidsholdbar arkitektur, som gør en positiv forskel for brugerne. Vi lægger vægt på, at du har både professionel og menneskelig integritet og gør dig umage med såvel projekter som relationer.

KHR Architecture er kendt for at skabe store velfærdsarkitekturprojekter for offentlige bygherrer, især sygehuse og skoler. Den sociale bæredygtighed har derfor altid været et væsentligt omdrejningspunkt, som vi i dag indarbejder systematisk i vores processer og koncepter. Vi løser også i stigende grad projekter for kunder i den private sektor, hvor du vil komme til at arbejde med boligprojekter eller erhvervsbyggeri, som domiciler, kontorer eller retail; herunder tranformations- og space planning-opgaver. Vi finder i fællesskab de opgaver, der matcher dine kompetencer og interesser bedst.

Du bliver del af en af Danmarks ældste tegnestuer med en unik beliggenhed i de gamle Kanonbådskure i vandkanten på Holmen. Vi sætter en ære i at udfordre hinanden og vores bygherrer, så hvert projekt udfolder sit maksimale arkitektoniske potentiale. Du trives i en flad organisation, hvor det professionelle arbejde foregår i en uformel tone.

Hvad kan vi tilbyde?

  • spændende projekter i Danmark og internationalt
  • et kreativt miljø, hvor arkitekturen er i fokus og i stadig udvikling
  • en høj grad af medbestemmelse og ansvar i et miljø med et fladt hierarki
  • sociale og faglige arrangementer, kontor med udsigt over vandet og cirka 60 gode kollegaer
  • gode muligheder for kompetenceudvikling
  • en lønpakke, der matcher dine kompetencer
  • lækker frokostordning, god kaffe, frisk frugt, massageordning og fredagsbar.

Vi forventer at du:

  • har et godt overblik og stærke kommunikations- og samarbejdsevner
  • har erfaring i at føre projekter succesfuldt i mål i alle projektfaser inden for tidsramme, budget og i rette arkitektoniske kvalitet
  • sikrer en løbende dialog og forventningsafstemning med kunden, myndigheder, samarbejdspartnere og kolleger på projektet, og du forstår at bruge den enkeltes kompetencer og ekspertiser optimalt, så der sikres god dynamik i projekttemaet.
  • har blik for det arkitektoniske koncept gennem alle faser og på alle niveauer
  • har erfaring med Revit og gerne andre relevante programmer og tools
  • kan udføre kalkuler og økonomiske overslag på projekterne
  • ideelt set har erfaring med byggeledelse og tilsyn

Fordi vi har en del internationale projekter, vil et kendskab til tysk eller norsk og gode engelskkundskaber være et plus.

Hvis det lyder interessant

Send os dit CV ved at klikke på knappen ‘ansøg nu’ og vedhæft en kort ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du søger stillingen, og hvordan du tidligere har styret projekter succesfuldt i mål. Skriv også gerne, hvad du forventer af din kommende arbejdsplads.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner og designdirektør Torben Juul.

KHR Architecture

KHR er en arkitektvirksomhed, som leverer rådgivning inden for alle arkitektfagets ydelser og altid med en stor faglig integritet. Vi arbejder særligt med uddannelses- og sundhedsbyggeri, bolig- og erhvervsbyggeri samt bygherrerådgivning. Uanset projektet sætter vi altid mennesket i centrum for at skabe inspirerende, nytænkende arkitektur, der holder. Alle partnere værner om vores faglige ambitioner som uafhængig arkitektvirksomhed.

Med 75 års erfaring er KHR en af Danmarks ældste tegnestuer og har gennem årene stået i spidsen for en lang række prisvindende og anerkendte projekter som Ørestad Skole, Frederiksberg Storcenter, Københavns Metro og Sct. Hans Ny Retspsykiatri

Vi arbejder i Danmark og Grønland, Norge og Tyskland, hvor vi etablerer projektkontorer efter behov. Vores cirka 60 medarbejdere og konsulenter har base i vores kontor i de fredede Kanonbådshuse på Holmen.

ANSØG NU