Projektleder med ansvar for areal og rettigheder til metroprojektet M5 - FAOD

København

Projektleder med ansvar for areal og rettigheder til metroprojektet M5

Vil du være med til at forme fremtidens metro i København?

Ansøgningsfrist 15. februar 2026

ANSØG NU Send til en ven

Vil du være med til at forme fremtidens metro i København? Som projektleder på M5-projektet får du en unik mulighed for at stå i front for et af landets mest ambitiøse infrastrukturprojekter.

Om jobbet

M5-projektet er i fuld gang, og vi har brug for en projektleder, der kan drive processer og sikre fremdrift på areal- og rettighedsområdet. Du bliver en nøglespiller i arbejdet med:

  • Ledelse af et professionelt rådgiverteam
  • Ekspropriation, naboret og matrikulære forhold
  • Sager ved ekspropriations- og taksationskommissionen
  • Indgåelse af aftaler med lodsejere, myndigheder og øvrige interessenter
  • At skabe gode samarbejdsrelationer og sikre fremdrift i komplekse processer

Du får kort sagt en central rolle i at sikre, at M5 bliver en realitet.

Din profil

Vi søger en kandidat, der:

  • Har relevant uddannelse, fx landinspektør, jurist, generalist, byplanlægger eller lignende
  • Har solid erfaring med projektledelse, ekspropriation, naborelaterede forhold
  • Er struktureret, løsningsorienteret og god til at skabe dialog med mange aktører
  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau – både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder

  • Et spændende og selvstændigt job i en moderne organisation med stor samfundsmæssig betydning
  • Attraktive ansættelsesvilkår og mulighed for faglig udvikling
  • At du bliver en del af et stærkt team på 7 personer med høj faglighed, humor og samarbejdsånd bestående af bl.a. jurister, ingeniører og generalister

Du bliver en del af Areal- og Rettighedsteamet, som arbejder tæt sammen med resten af organisationen om at realisere M5 samt selskabets andre projekter.

Yderligere oplysninger

For flere oplysninger om stillingen kontakt Teamchef Anette Pøhl på telefonnummer +45 7242 4843.

Vi afholder jobsamtaler efter ansøgningsfristen, så det samlede kandidatfelt kan tages i betragtning.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 15. februar 2026
Kontakt: Teamchef Anette Pøhl på telefon +45 7242 4843

ANSØG NU