Projektchef med erfaring fra det byggede miljø til faglig ledelse og udvikling af projekter - FAOD

Roskilde

Projektchef med erfaring fra det byggede miljø til faglig ledelse og udvikling af projekter

Har du bred erfaring og indsigt i projekt- og porteføljestyring?

Løbende ansøgningsfrist

Har du bred erfaring og indsigt i projekt- og porteføljestyring? Er du effektiv og grundig i projektets forskellige faser og er din håndtering af opgaverne driftssikker? Færdes du hjemmevant på en byggeplads og er du stærk i byggeteknik, byggeriets regler og granskning? Har du erfaring med transformation af bevaringsværdigt og fredet byggeri?

Stillingen som projektchef i Bygherreteamet hos Liljeborg er netop blevet ledig, og vi søger en ny kollega.

Liljeborg holder til på en 100 år gammel gård med udsigt til Roskilde fjord og vores formål er at bidrag til udviklingen af almennyttige aktiviteter i Roskilde og omegn. Vi samtænker en filantropisk tilgang med kommercielle strategier, når vi investerer i ejendomme og lejer dem ud til organisationer med sociale og kulturelle formål.

I Liljeborg søger vi en solid byggefaglig profil, som forstår vigtigheden af at arbejde langsigtet med blik for byggeriets varige aftryk. Vores projektportefølje spænder vidt. Ejendomme som vi har udviklet er Joannahuset, Julemærkefondens Hus, Mødrehjælpens Hus, Café Fjordliv og Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde. Igangværende projekter er for eksempel Kurhuset, Sankt Hans og Dyskærgaard.

I Liljeborg arbejder vi ud fra fire ligeværdige og grundlæggende principper:

• Vi sætter ansvarlige aftryk, når vi bygger.

• Vi involverer os og bidrager til det felt vi arbejder i.

• VI handler med hjertet og samarbejder tæt og tillidsfuldt med dem vi etablerer fysiske rammer for.

• Vi tænker nyt og er grundige og nysgerrige, når vi udvikler byggeprojekter.

Jobbet som projektchef

Hos os bliver du en del af et dedikeret hold på i alt 13 kolleger. Vi tager fat, hvor der er brug for det og hjælpes ad – på tværs af fagligheder og i forskellige samarbejdsrelationer. Målet er altid at leve op til vores strategiske målsætninger og grundlæggende principper.

Bygherreteamet ledes af vores arkitektfaglige programchef, og består derudover af en landskabs- og bygningsfaglig arkitekt og en byudvikler. Som projektchef i Bygherreteamet supplerer du teamet med din viden om byggeri, byggeteknik, tværfaglig granskning, kontraktgrundlag og tilhørende lovgivning. Samtidig bliver du ansvarlig for en del af projektporteføljen med reference til programchefen. Arbejdet er varieret og omfatter blandt andet dialog med myndigheder, eksterne rådgivere, naboer, samarbejdspartnere og dem der bruger vores ejendomme.

Opgaverne vil blandt andet være at:

• Bidrage med fagkompetencer inden for byggeri og byggelovgivning, Herunder kvalitetssikring og granskning samt ansvar for projektøkonomi.

• Styre flere ejendomsprojekter i en portefølje fra tagrenovation til transformation.

• Lede og udvikle projekter, herunder tilrettelægge projekter, indstille til beslutning og sikre gennemførelse.

• Repræsentere Liljeborg som bygherre i eksekveringen af projekter i samarbejde med eksterne partnere og aktører.

• Repræsentere Liljeborg i den årlige gennemgang af porteføljen med vores lejere samt planlægge det kommende års vedligehold på vores ejendomme.

• Understøtte Liljeborgfondens arbejde ved at skabe relevant, langsigtet byggeri, der tilgodeser Liljeborgfondens målgrupper og fundats.

Din profil

Du har en relevant uddannelse som for eksempel bygningskonstruktør eller arkitekt og solid erfaring (minimum 10 år) inden for byggeri, med blandt andet bygherrerådgivning og projektledelse, gerne fra flere typer af organisationer.

Desuden forestiller vi os at du:

• Arbejder naturligt med projektledelse og færdes hjemmevant i både at producere og anvende tidsplaner, risikovurderinger, økonomioverslag med mere.

• Skriver godt – i kort og præcis form.

• Har en gennemslagskraftig, faglig og diplomatisk fremtræden i dialog- og mødesammenhænge.

• Kan opdatere og læse byggeregnskaber og budgetter på tværs af projekter og formidle det, du ser.

• Er vant til at arbejde tværfagligt i og har erfaring med at deltage i flere projekter samtidigt.

• Arbejder ubesværet i Word, Excel, Adobe.

• Er analytisk og forstår komplekse sammenhænge.

• Har god dømmekraft og er vant til at indgå professionelt i direkte samarbejde med private bygherrer.

• Har en struktureret og grundig arbejdsstil med sans for såvel overblik som detaljer.

• Kan arbejde struktureret i projektweb, mappestrukturer, filnavngivning m.m.

• Er ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og ambitiøs, er proaktiv, engageret og tager selvstændigt initiativet, når der er behov for det.

Om Liljeborg

Liljeborg er et aktieselskab med selvstændige datterselskaber og er et direkte resultat af Winnie Liljeborgs store erhvervsmæssige- og samfundsmæssige engagement. Liljeborg har ligesom Liljeborgfonden til huse på Dyskærgaard i Roskilde og arbejder tæt sammen med fonden om kommercielle og almennyttige opgaver, der skaber positive forandringer for udvalgte målgrupper og sætter varige, ansvarlige aftryk i deres byggede miljø. Vi tror på, at stabile rammer øger organisationers og foreningers driftssikkerhed, så de kan fokusere på deres sociale eller kulturelle kerneopgave. Vores pejlemærke når vi bygger og udvikler er sund fornuft. Vi tager oplyste valg i forhold til byggeriets forbrug af ressourcer, og vi arbejder målrettet med både eksisterende bygninger og genbrug af materialer. Værdier fra det eksisterende bevares i ombygninger, transformationer eller simple renoveringer. Fælles for alle aktiviteter er, at vi som bygherre tænker langsigtet med fokus på lokal forankring.

Mere information

Dit arbejdssted bliver hos Liljeborg Aktieselskab på Frederiksborgvej 355 i Roskilde. Der er mulighed for hjemmearbejde i det omfang, det passer med opgaverne. Du får et spændende, afvekslende og selvstændigt job i en organisation i udvikling. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi er glade for at gå på arbejde og for at arbejde sammen me hinanden. Vi er engagerede i opgaverne og får meget fra hånden. Til frokost prioriterer vi at mødes over et måltid og dele stort og småt med hinanden.

Lønnen og øvrige vilkår er i henhold til dansk lovgivning. Stillingen er på 37 timer om ugen. Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet. Du refererer til arkitektfaglig programchef i Liljeborg Aktieselskab, Dorthe Toft Boesen, som du kan kontakte på telefon 5351 1797 mellem 15 og 16 på hverdage, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV til hr@liljeborg.org