Har du lyst til at prøve kræfter med projekter i en spændende afdeling – og få indblik i, hvordan idéer bliver til virkelighed i en kommunal kontekst?
Ansøgningsfrist 10. december 2025
Vej, Park og Anlæg søger en engageret praktikant med interesse for byggeri, landskab og infrastruktur til forårssemesteret 2026
Har du lyst til at prøve kræfter med projekter i en spændende afdeling – og få indblik i, hvordan idéer bliver til virkelighed i en kommunal kontekst? Så er en praktikplads som projektleder hos os måske noget for dig.
Vi er en tværfaglig afdeling på 15 medarbejdere, hvor arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktører og ingeniører arbejder tæt sammen om at udvikle, designe og realisere kommunens fysiske projekter – fra nye bygninger og byrum til grønne anlæg og mobilitetsløsninger.
Som praktikant bliver du en del af vores projektteam på bygningsområdet.
Vi er også åbne overfor dine bud, på hvad praktikken kunne indeholde, da vi lægger vægt på, at du har lyst til at bidrage aktivt med dine idéer, din nysgerrighed og din faglige kunnen. Til gengæld tilbyder vi et inspirerende fagligt miljø, hvor der er plads til at lære, stille spørgsmål og afprøve nye perspektiver.
Hos os er det både det faglige og det sociale, der tæller. Vi prioriterer sparring på tværs, fælles frokoster og en uformel omgangstone. Vi glæder os til at få en praktikant med ombord – ikke kun for at lære fra os, men også for selv at blive inspireret af de kommende arkitektspirer fra akademiet.
Send din ansøgning til teamkoordinator Kim Andreassen på anlaegogvej@rk.dk senest den 10-12-2025
Vi glæder os til at høre fra dig!