Passioneret arkitekt med 3 års erfaring søges - FAOD

København

Passioneret arkitekt med 3 års erfaring søges

David Thulstrups vision er at skabe tidløse projekter med stærke rødder i materialitet og en formgivning der forankrer stedsans.

Ansøgningsfrist 25. marts 2025

David Thulstrups vision er at skabe tidløse projekter med stærke rødder i materialitet og en formgivning der forankrer stedsans.

Om os

Vi er et internationalt team, der samarbejder om de projekter, David Thulstrup designer. Vi bidrager med vores idérigdom og nysgerrighed for at finde de bedste løsninger til kunden og projektet. Vi arbejder fra analyse og idéudvikling til koncept og designudvikling og videre til konstruktionsfasen. Du vil derfor skifte mellem kreative og idérige processer til andre faser der kræver mere præcist, detaljeorienteret arbejde. Disse skift er vigtige, fordi vi arbejder på mange projekter i forskellige faser og det er essentielt, at du håndterer disse overgange med ro og fokus.

Vi tager ansvar for vores arbejde og de resultater, vi leverer, fordi vi værdsætter både vores kunder og vores brand. Vi respekterer hinanden både socialt og professionelt, og som en del af et mindre team er samarbejdet vigtigt.

Om dig

Til denne stilling søger vi en arkitekt, der kan holde overblik på flere projekter og flere forskellige faser. Du skal være dygtig til at samarbejde, og at indgå i teams. Samtidigt med arbejdet på tegnestuen skal du kunne agere på en byggeplads, hvor det er vigtigt at følge konstruktionsfaserne, og så skal du være proaktiv og nysgerrig i din tilgang til arbejdet. Vi forventer at du er en passioneret og kreativ arkitekt, som er indstillet på at faget byder på udfordringer, og kræver løsninger.

Stillingen er fuldtid og vi er baseret i København. Vi ser gerne, at du kan starte hurtigst muligt. Vi tilbyder spændende, internationale projekter, udfordrende opgaver og mulighed for at tage ansvar.

Kompetencer

  • Du har omkring 3 års relevant erfaring
  • Kendskab til BR18
  • Udarbejdelse af dokumentation til byggetilladelser
  • Erfaring med at arbejde med mindre skala
  • En interesse for privatbolig, transformation og Hospitality projekter
  • Du behøver ikke have materialekundskaber, men du skal have en interesse for at lære hvad materialer kan
  • Du møder nye opgaver med initiativ og nysgerrighed
  • Du er en team-player, løsningsorienteret og god til at aflevere stærke resultater i samarbejde med andre til tiden
  • Du kan tale og skrive Dansk og Engelsk

Ansøgning

Hvis du er interesseret, så send venligst motiveret ansøgning, CV og portfolio til job@davidthulstrup.com.

Brug titlen: ‘Arkitekt 3 år’ i emnefeltet.