Vi søger en leder til Drift og Restaurering, der er en del af Nationalmuseets Bygningsenhed.
Ansøgningsfrist 19. marts 2025
Vi søger en leder til Drift og Restaurering, der er en del af Nationalmuseets Bygningsenhed. Bygningsenheden er nyetableret og består aktuelt af 28 medarbejdere fordelt på en tegnestue, et gartnerteam og et håndværkerteam. Enheden ledes af bygningschefen, der til dagligt også leder tegnestuen og gartnerteamet. Bygningsenheden har til opgave at sikre vedligehold af Nationalmuseets samlede bygningsportefølje. Drift og Restaurering er placeret på Frilandsmuseet og har som den primære opgave at vedligeholde ca. 100 museumsbygninger og sekundært at bidrage til vedligeholdelse af den samlede bygningsmasse, primært i form af håndværksfaglig rådgivning.
De primære arbejdsopgaver er:
Opgaverne løses i tæt samarbejde med den øvrige drift og ledelse på Frilandsmuseet. Du refererer til bygningschefen.
For at lykkes i jobbet skal du være i stand til at koordinere fælles indsatser mod fælles mål, og samtidig være i stand til at værne om og udvikle dine medarbejdere. Herudover er du initiativrig og samarbejdsdygtig, og i stand til at sige til og fra, uden at dine samarbejdsrelationer lider overlast.
Vi vil lægge vægt på, at du har en uddannelse som bygningskonstruktør, arkitekt eller tilsvarende. Du er fagligt velfunderet indenfor dit felt, gerne med speciale inden for restaurering. Du har samtidig forståelse for nødvendigheden af at give plads til og nyttiggøre andre fagligheder. Du kan se helheder, men har også sans for detaljen uden at fortabe dig i sidstnævnte.
Vi vil endvidere lægge vægt på, at du:
Arbejdsstedet er Frilandsmuseet i Sorgenfri. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Overenskomst for Akademikere i Staten.
Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug samt en børneattest inden ansættelsen.
Stillingen ønskes besat den 1. maj 2025 eller snarest derefter.
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vores medarbejdere og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest onsdag den 19. marts 2025.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til bygningschef Line Mølgaard Doulgerof på telefon 4120 6405 på hverdage mellem kl. 8 og 9 eller mail: ldo@natmus.dk
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk