Landskabsarkitekt til BOGL København - FAOD

København

Landskabsarkitekt til BOGL København

Til vores tegnestue i København leder vi lige nu efter en alsidig landskabsarkitekt, der er en dygtig formgiver med solide designfærdigheder...

Ansøgningsfrist 11. august 2025

Til vores tegnestue i København leder vi lige nu efter en alsidig landskabsarkitekt, der er en dygtig formgiver med solide designfærdigheder, men som også har erfaring med projektering af anlægsprojekter fra dispositionsforslag til udbud.

Som vores nye kollega bliver du en del af et erfarent team, der udvikler og projekterer små og store byrums- og landskabsprojekter for private og offentlige bygherrer i Danmark og resten af Skandinavien. Lige nu arbejder vi f.eks. med Bispebjerg Torv og FrederiksborgvejStore Torv i Thisted og Travbyen i Billund.

Arbejdet indebærer alt fra idéudvikling og skitsering til detaljering og projektering af pladser, parker, gader og veje. Du kommer til at arbejde i et tæt, kreativt samarbejde med projekt- og projekteringslederen, men vi forventer, at du selv tager ansvar for at levere høj kunstnerisk kvalitet, og at du bidrager til det gode samarbejde med stærke, tværfaglige leverancer inden for projektets givne rammer.

Vi forestiller os, at du…

– er dygtig til skitsering og formgivning og kan omsætte visioner og koncepter til bygbare løsninger
– har arbejdet som projekterende landskabsarkitekt i flere faser
– er grundig og nysgerrig i dit arbejde og har stor opmærksomhed på såvel detalje som helhed
– arbejder selvstændigt og kan skabe fremdrift på sagerne i samarbejde med dit team
– kan kommunikere med kunder og samarbejdspartnere på dansk – både mundtligt og skriftligt
– har minimum 3 års erfaring fra en anden rådgivningsvirksomhed

Derudover er vi spændte på, hvilke særlige kompetencer du kan supplere teamet med fx kotering, 3D-projektering, DGNB, beplantning, regnvandshåndtering eller udarbejdelse af beskrivelser i henhold til BIPS.

Vi tilbyder…

– en hverdag på en selvstændig landskabstegnestue med dygtige og søde kolleger
– spændende projekter og projektforløb, hvor vi prioriterer at udvikle nye løsninger og udvikle os fagligt undervejs
– et legende, kreativt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi går op i det, vi laver og gør det sammen
– en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til både store og små følelser, tanker og ideer
– byens bedste, vegetariske frokostordning, faglige arrangementer og inspirerende, sjove studieture
– stor fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde og selv at tilrettelægge din arbejdstid

Dagsordener som klimatilpasning, biodiversitet, genbrug af materialer og grøn mobilitet fylder meget i alle vores projekter. Vi hører derfor også meget gerne om det, hvis du har erfaring med eller interesse i disse tematikker.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen inkl. frokost, men vi er åbne overfor dine ønsker til arbejdstid. Løn- og ansættelsesvilkår aftales efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Ansættelsesprocedure

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. oktober 2025. Ansøgningsfristen er 11. august kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 med tilbagemelding snarest muligt derefter.

Er du interesseret?

Så send en kort, motiveret ansøgning (max ½ A4-side), CV samt eksempler på dit arbejde til job@bogl.dk – skriv ”Alsidig landskabsarkitekt” i emnefeltet. Har du spørgsmål til stillingen kan du henvende dig til tegnestuechef Camilla Ryberg på +45 81 11 52 15 eller cr@bogl.dk. Bemærk at Camilla holder ferie t.o.m. 4. august. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Hvis du er nysgerrig på vores projekter og livet på tegnestuen, kan du også finde os på LinkedInInstagram og bogl.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.