Juridisk konsulent til Forbundet Arkitekter og Designere i Aarhus - FAOD

Aarhus

Juridisk konsulent til Forbundet Arkitekter og Designere i Aarhus

FAOD søger en juridisk konsulent i Aarhus, der brænder for arbejds- og ansættelsesret og som vil være med til at gøre en forskel for vores kreative medlemmer.

Ansøgningsfrist 20. august 2024

Forbundet Arkitekter og Designere, FAOD, er fagforeningen for mere end 6.000 arkitekter og designere, og sammen hjælper vi hinanden med at sikre vores medlemmer de bedste løn- og ansættelsesvilkår.
Vi søger en juridisk konsulent i Aarhus, der brænder for arbejds- og ansættelsesret og som vil være med til at gøre en forskel for vores kreative medlemmer.

Om stillingen

Du kommer primært til at rådgive vores private og offentligt ansatte medlemmer og tillidsrepræsentanter om ansættelsesretslige problemstillinger, fx overenskomster, barsel, konkurs og afskedigelser.
Du får mulighed for at forhandle med arbejdsgivere, arbejdsgiverorganisationer og advokater om sagerne.

Vi rådgiver også om a-kasseforhold, selvstændig virksomhed og ophavsret. Hvis du har kompetencer eller interesse for disse områder, kan du få mulighed for at arbejde med det.

Du vil også komme til at have kontakten til uddannelsesinstitutionerne for arkitekter og designere i Jylland. Det kan være ved at deltage i hvervningsarrangementer eller undervisning af de studerende.

Du vil indgå i et team med erfarne kolleger, hvor vi sparrer og hjælper hinanden med vores opgaver.
Det er en fuldtidsstilling med attraktive ansættelsesvilkår efter husaftale.

Om dig

  • Du har en relevant akademisk uddannelse
  • Du har relevant erhvervserfaring med rådgivning indenfor ansættelsesret, og det er en fordel, hvis du har kendskab til overenskomstforhold og ikke er bange for tal og beregninger.
  • Du har fokus på medlemmernes behov og har en pragmatisk og effektiv tilgang til opgaverne.
  • Du er god til at forklare jura kort og præcist til ikke-jurister både mundtligt og skriftligt.

Om os

FAOD er fagforeningen for arkitekter og designere. Vi har ca. 6.200 medlemmer og har stigende medlemstal.
Vores medlemmer arbejder med arkitektur, design, byplanlægning, byggesagsbehandling, undervisning og meget mere. Medlemmerne er ansatte, selvstændige, studerende, ledige og ledere.
Vi er 23 medarbejdere på Frederiksberg og 2 i Aarhus. Vi har et hyggeligt og uformelt miljø, hvor vi sammen hjælper vores medlemmer. Du kan læse mere om FAOD på www.faod.dk

Ansøgning

Send din ansøgning til ansoegning@faod.dk sammen med CV, eksamenspapirer og referencer. Skriv ”juridisk konsulent” i emnefeltet.
Ansøgningsfristen er 20. august kl. 12.00. Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 28. august 2024 i Aarhus. Vi indkalder til samtale den 27. august.
Du kan få mere at vide om stillingen hos direktør Arne Ennegaard Jørgensen på telefon 24 63 81 62 eller hos AC-tillidsrepræsentant Tine Trabolt på telefon 32 83 69 90.