Industriel Designer til International virksomhed – Oase Outdoors ApS - FAOD

Give

Industriel Designer til International virksomhed – Oase Outdoors ApS

Ønsker du at arbejde i en markedsledende virksomhed med innovative outdoor produkter, så er du måske den rette kandidat til jobbet som Industriel Designer.

Løbende ansøgningsfrist

ANSØG NU Send til en ven

Hos Oase Outdoors ønsker vi at udvide vores RnD afdeling, for at styrke og fremtidssikre vores innovative produktportefølje.
I den forbindelse søger vi en ambitiøs og talentfuld Industriel Designer der kan komplementere vores nuværende team på i alt fire Product Managers og to Industrielle Designere.

Vi arbejder med et bredt felt af produkter, der alle har relation til Camping og Outdoor, og som vigtigste kategorier kan nævnes telte, bustelte, soveposer/liggeunderlag og møbler.

Dine arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt fra udvikling og formidling af nye produktidéer, målfaste detaljeorienterede arbejdstegninger i 2D og 3D, opdatere og sikre data til brug på hjemmeside/kataloger og interne systemer, bidrage til en stærk kommerciel præsentation of produkterne, kommunikation med leverandører og deltagelse i NPD møder.

Du vil skulle samarbejde med hele teamet, på tværs af vores tre eksisterende brands: Outwell, Robens og Easy Camp.

Der er tale om en fuldtidsstilling med udgangspunkt i vores lokation i Give.

Den rette kandidat

Du kan være nyuddannet eller forholdsvis ny på arbejdsmarkedet.
Vi ønsker at tilknytte en kandidat som kan komme med energi og et åbent sind, og som har lyst til at lære branchen at kende indefra.

Det vil være en fordel, hvis du selv brænder for udeliv og produkter designet hertil, men det er ikke et krav.

Det er vigtigt at du evner at tænke kommercielt, er omstillingsparat, og kan eksekvere hurtigt og pålideligt når det er påkrævet.

Du skal have gode IT-kundskaber, herunder erfaring med Adobe pakken og Rhino eller anden 3D software.
Da du bliver en del af en international virksomhed, forventer vi, at du behersker dansk og engelsk på højt niveau, såvel mundtligt som skriftligt.

Oase Outdoors

Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag i en international organisation, hvor engagement og passion driver os til gode resultater. Vi spiller hinanden gode, og der er stor fokus på udvikling både af produkter, men også personligt og fagligt.

Du kommer til at arbejde sammen med et uformelt team af kollegaer, der brænder for at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi er stærkt værdibaserede, værner om vores sammenhold, og som resultat, er vi stolte over, at vi er blandt top-25 for virksomheder i Great Place to Work, og vi lader aldrig en chance for at fejre begivenheder gå forbi.

Vi har lade stander til el/hybridbil, kantineordning samt fitnessrum på adressen.

Lyder det interessant?

Har du brug for yderligere information, kan du læse mere om os på www.oase-outdoors.dk eller kontakte Industriel Designer Martin Jespersen på mje@oase-outdoors.dk / tlf. 61665870.
Group Sourcing Director Michael Bruun, som er leder i afdelingen, er også tilgængelig for mere information: mb@oase-outdoors.dk eller tlf. 76704016

Send din ansøgning og CV på vores karriereside. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker for ansøgninger, når rette kandidat er fundet.

Om virksomheden

Oase Outdoors ApS er en dansk baseret virksomhed og en af hovedaktørerne på det europæiske camping-/outdoor marked, hvor der afsættes til detailhandlen. Virksomheden blev grundlagt i 1984 og repræsenterer i dag 3 markante brands, som tilsammen dækker ethvert behov hos forbrugere indenfor camping og friluftsliv. Hver eneste dag sættes innovation og produktkvalitet øverst på dagsordenen. Produkterne sælges på mere end 45 markeder verden over under varemærkerne; Outwell®, Easy Camp® og Robens®. En virksomhed med en stærk kultur og medarbejdertilfredshed, der i 2023 resulterede i en placering som nummer 19 i Great Place to Work.

ANSØG NU