Aarhus

Graphic Design Lead

Vi søger en passioneret og nyskabende Graphic Design Lead til at udvikle og sikre vores grafiske visuelle identitet på tværs af alle touchpoints.

Ansøgningsfrist 8. oktober 2022

Er du en æstetiker til fingerspidserne, og taler du et visuelt sprog? Interesserer du dig for kunderejser og digitalt design, og kunne du tænke dig at styrke vores visuelle identitet – så er det måske dig, vi leder efter.

Stillingen: 

Du bliver en del af vores dedikerede marketingafdeling
på 10 personer, hvor dit primære ansvar er at bidrage til udviklingen og sikringen af vores grafiske visuelle identitet på tværs af touchpoints. Vi arbejder rigtig meget med vores brand identitet, så du vil få masser af spændende opgaver og mange muligheder for at bruge dine kreative evner.

Ansvarsområder:

  • Ansvarlig for POMPdeLUXs grafiske visuelle identitet på tværs af medier
  • Udvikling og design af kampagnemateriale
  • Ansvarlig for produktion af visuelt materiale på tværs af medier

Din baggrund:

  • Uddannet Digital Designer eller lignende uddannelse
  • Flere års erfaring fra en lignende stilling inden for digitalt design, men også gerne erfaring med tryk
  • Erfaren bruger af Adobe Creative Suite – erfaring med animation og video er en fordel
  • Stærk forståelse for medierne, du designer til (Social media, email og web generelt)
  • Du har en bred teknisk forståelse

Kompetencer og personlighed:

I samarbejde med vores faste hold af Freelance grafiske designere tager du ansvar for POMPdeLUXs visuelle identitet. Du sætter retningen for den visuelle identitet, og du sikrer samtidig et godt flow på tværs af medier – både med eksterne og interne samarbejdspartnere, så alle deadlines nåes. Samtidig er du selv en bærende del af vores løbende produktion af materiale.

Du er passioneret og balancerer din tekniske viden med din kreativitet og øje for detaljer. Du har en stor interesse for mode og design, og du har styr på de seneste grafiske og digitale trends, når du designer og producerer. Du tager ansvar for dine egne og teamets opgaver, og du er i stand til at håndtere flere opgaver sideløbende. Dine kolleger er afhængige af teamets leverancer, så det er vigtigt, at du sikrer fremdrift i din og teamets eksekvering og når alle deadlines.

Hvad kan POMPdeLUX tilbyde dig? 

Et spændende job i vores skønne univers med vores fantastiske produkter, 60 pragtfulde og passionerede kollegaer i de skønneste omgivelser. På kontoret i Hinnerup ved Aarhus vil du indgå i et moderne og uformelt arbejdsmiljø, hvor mulighederne er mange, og hvor der sættes pris på den rette attitude og dine kreative tanker.

Ansøgning og tiltrædelse:

Hvis ovenstående lyder som dit næste job, så send os din ansøgning og med relevante bilag og billede hurtigst muligt til job@pompdelux.dk mærket ”Graphic Design Lead”.

Vi behandler alle ansøgninger løbende, og tiltrædelse er snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CCO, Thomas Nordborg på mail: tng@pompdelux.dk

Vi behandler alle ansøgninger løbende, og tiltrædelse ønskes snarest mulig.