Vil du være med til at tegne stregerne for Esbjerg Kommune?
Ansøgningsfrist 31. juli 2025
Vil du være med til at tegne stregerne for Esbjerg Kommune og sætte dit visuelle præg på alt fra webindhold og print til events og kampagner i en stor og levende kommune? Så er det måske dig, vi søger som vores nye grafiske designer med opstart 1. oktober 2025.
Esbjerg Kommune søger en kreativ og digitalt stærk grafisk designer til en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Du bliver en vigtig del af kommunikationsafdelingen, hvor du skal være med til at forme og udvikle det visuelle udtryk, der binder hele kommunen sammen.
Du kommer til at dele kontor og arbejde tæt sammen med en erfaren grafisk designer og får i hverdagen selskab af et dygtigt og engageret hold af bl.a. kommunikations-, web- og eventkolleger. Vi har desuden en fast tilknyttet fotograf og samarbejder med mange forskellige fagligheder på tværs af hele kommunen. Derfor er det vigtigt, at du har let ved at omgås og kommunikere positivt med andre mennesker og kan sætte dig ind i deres udgangspunkt for de opgaver, som du løser sammen med dem.
Din hverdag vil byde på mange forskellige grafiske opgaver, og du skal kunne jonglere imellem dem, sådan som det passer bedst med deadlines og dialog med dine samarbejdspartnere. Du kan f.eks. se frem til opgaver af den her slags:
I Kommunikation servicerer vi hele kommunen, der tæller Danmarks femtestørste by, Esbjerg, Danmarks ældste by, Ribe, stationsbyen Bramming og en lang række levende lokalsamfund. Organisatorisk er Kommunikation placeret under kommunaldirektøren sammen med borgmesterkontoret, og vi løser opgaver på tværs af kommunens fem direktørområder.
Kommunikationschefen er foruden Kommunikation også chef for kommunens Tilflytterservice og Eventsekretariat, og de tre områder arbejder tæt sammen. I Kommunikation får du ni kolleger, som fordeler sig på forskellige fagligheder inden for kommunikation, web og grafisk arbejde.
Vi sætter den faglige barre højt og lægger vægt på at følge med udviklingen, så vi altid kan levere en indsats af høj kvalitet. Vi er servicemindede, fleksible og klar til at give den en ekstra skalle i de perioder, hvor der er brug for det, men oplever også fleksibilitet den anden vej.
Hver dag møder vi hinanden med godt humør, og en ambitiøs og positiv stemning præger afdelingen, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt og hyggeligt sammen. Alt det håber vi, at du vil bidrage til i hverdagen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Thomas Reil på tlf. 21 37 92 84 eller på mail thar@esbjerg.dk
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
31. juli 2025
Samtaler:
Første samtale tirsdag den 12. august 2025, eventuelt anden samtale fredag den 15. august 2025.
Opstart:
1. oktober 2025.
Arbejdssted:
Esbjerg Rådhus, med mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Sammen med din ansøgning må du gerne vedhæfte eksempler på dit grafiske arbejde. Til en evt. samtale vil vi også meget gerne se din portfolio.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.