Grafisk designer (Projektansættelse) - FAOD

Lyngby

Grafisk designer (Projektansættelse)

Er du passioneret omkring grafisk design og klar til at udvikle inspirerende undervisningsmaterialer til børn og unge?

Løbende ansøgningsfrist

ANSØG NU Send til en ven

Er du passioneret omkring grafisk design og klar til at udvikle inspirerende undervisningsmaterialer til børn og unge i Indesign, illustrator og Photoshop både til analogt og digitalt materiale?

LIFE Fonden søger en kreativ grafisk designer, der kan hjælpe med design, layout og illustrationer til vores undervisningsforløb. Som grafiker hos os, får du en helt unik mulighed for at gøre en forskel i udviklingen af undervisningsmaterialer, der engagerer og inspirerer elever. Kom og vær en del af LIFE! LIFE er et landsdækkende undervisningsinitiativ, der tilbyder undersøgelsesbaserede og virkelighedsnære naturvidenskabelige og teknologiske undervisningsforløb til grundskolen og ungdomsuddannelser. Da vi løbende udvikler nye undervisningsforløb, som indeholder mange forskellige grafiske materialer, mangler vi nu en grafisk designer eller illustrator, som kan bidrage med opsætning og illustrationer til både trykte og digitale materialer med udgangspunkt i vores CVI.

Jobbet

Som grafisk designer hos LIFE bliver du en del af vores udviklingsafdeling, hvor du får en central rolle i at kvalificere vores layout og design til vores undervisningsforløb. Du vil være en aktiv del af udviklingsprocessen, hvor du bidrager med grafisk materiale fra idé til færdigt produkt – herunder prototyper, skitser og koncepter.

Dine primære opgaver inkluderer:

  • Udvikling af grafisk materiale og illustrationer til undervisningsforløb
  • Layout af arbejdsark, plakater, hæfter og andet undervisningsmateriale
  • Design af materiale til den digitale undervisningsplatform og eventuelle interaktive læringsteknologier
  • Prototyping og konceptudvikling som en del af en iterativ udviklingsproces
  • Tæt samarbejde med projektgrupper og kollegaer for at skabe visuelle løsninger, der engagerer og understøtter læring

Du vil arbejde med både analoge og digitale medier, og din æstetiske forståelse for design, komposition og typografi vil være afgørende for at skabe materiale, der fanger de rette målgrupper og understøtter læringsudbyttet.

Din profil

Vi leder efter en ny kollega, som er god til at tænke kreativt og udvikle innovative designløsninger, og som tager ejerskab for sine opgaver og leverer fra idé til færdigt produkt. Det er vigtigt, at du er i stand til løbende at prioritere i dine opgavers detaljegrad og færdigt produkt, og at du er god til at navigere mellem mange forskellige opgaver.

Herudover forestiller os, at du har:

  • Nogle års erfaring med grafisk design og en relevant uddannelse, fx som mediegrafiker, multimediedesigner eller illustrator samt erfaring med designværktøjer som Photoshop, Illustrator og InDesign
  • Erfaring med både analoge og digitale medier
  • Evne til at tænke kreativt og komme med nytænkende designløsninger
  • Lyst til at samarbejde på tværs af fagligheder og bidrage til gode løsninger
  • Interesse for undervisning og læring samt et engagement i at understøtte børns og unges læring gennem grafisk design og illustrationer – hvis du har erfaring med at udvikle eller tegne illustrationer til børn og unge (fortrinsvis i forbindelse med undervisning), vil det være en fordel.

At arbejde hos LIFE

Vi tilbyder en engageret og professionel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at vores kolleger trives, bliver udfordret og har muligheder for at udvikle deres potentiale. En karriere hos LIFE giver dig mulighed for at være med til:

  • At udvikle og opbygge et nyt, landsdækkende undervisningsinitiativ, der tilbyder undersøgelsesbaserede og virkelighedsnære naturfagsforløb til grundskolen og ungdomsuddannelser
  • At sætte helt nye standarder for anvendelsesorienteret og eksperimenterende naturfagsundervisning i Danmark og internationalt
  • At bygge broer til nøgleaktører på STEM-området og undervisere på tværs af uddannelsessektoren, så man i fællesskab kan styrke interessen for naturfag og højne niveauet for naturfagsdidaktik
  • At blive en del af et dedikeret team, der brænder for undervisning, naturfag og uddannelse

Interesseret? Så send en ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning, cv og portfolio (eller link til) ved at klikke på knappen ”Apply now” hurtigst muligt.  Ansøgningsfristen er den: 23. februar 2025, men vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi forventer at afholde 2 samtale-runder. I forbindelse med 2. samtale vil der indgå en case og en personlighedstest.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Marie Danø på e-mail Mad@life.dk eller telefon: +45 3145 1185

Vi ser gerne, at du begynder hos os 1. april 2025, men også gerne tidligere. Der er tale om en 1-årig projektansættelse, hvor du vil være med til at skabe grafisk materiale til 6 LIFE-forløb. Der kan være mulighed for at ansættelsen evt. kan blive forlænget.

Arbejdstiden aftales særskilt, men der er både mulighed for fuldtid eller deltid afhængig af den enkelte ansøgers muligheder.

LIFE Fondens vision og mission

LIFE’s vision:

LIFE skal være et fremragende læringslaboratorium for børn og unge, der i samvirke med nøgleaktører styrker den naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse og uddannelse markant og dermed bidrager til en bæredygtig fremtid.

LIFEs mission:

LIFE fremmer børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse samt interesse og ambitioner for at fordybe og uddanne sig inden for naturvidenskab og teknologi uanset deres baggrund

LIFE Fonden er støttet af Novo Nordisk Fonden. 

ANSØG NU