Har du et skarpt visuelt blik, solid forståelse for visuelle strømninger – og lyst til at arbejde med branding for nogle af verdens største modebrands? Så er det måske dig, vi skal have med på holdet.
Hvem er vi?
Vi er et ambitiøst og passioneret designteam på 12 kreative profiler, der arbejder i spændingsfeltet mellem grafik, mode og branding. Vores hverdag handler om at omsætte tendenser, materialer og visuelle retninger til stærke, kommercielle designløsninger – fra hangtags og labels til badges, packaging og komplette brandinguniverser.
Hos os er samarbejde en naturlig del af processen. Vi deler idéer, udfordrer hinanden og skubber hele tiden kvaliteten opad.
Om rollen
Som barselsvikar bliver du en vigtig del af designteamet fra dag ét. Du får ansvar, indflydelse og rig mulighed for at sætte dit visuelle aftryk – også selvom stillingen er tidsbegrænset. Du kommer til at arbejde hands-on med både konkrete kundecases og udviklingen af vores kollektioner.
Dine opgaver
- Udvikle grafiske løsninger, der styrker vores kunders brandidentitet.
- Arbejde med brandingprojekter i Adobe-pakken – og gerne i 3D-programmer, hvis du har erfaring hermed.
- Bidrage til udviklingen af vores tre årlige trim- og packagingkollektioner.
- Arbejde fra idé og research til færdigt design.
- Samarbejde tæt med et stærkt designteam med høj faglighed og modeforståelse.
Din profil
- Du brænder for grafisk design, mode, branding og visuel identitet.
- Du har god indsigt i visuelle strømninger – og kan omsætte inspiration til kommercielle designs.
- Du har et skarpt blik for detaljen og forstår, hvordan valg af materialer, teknikker og finish er afgørende for det samlede udtryk.
- Du arbejder selvstændigt, struktureret og med øje for detaljen.
- Du trives i et kreativt miljø med tempo, sparring og høje ambitioner.
Faglige kompetencer
- Adobe Creative Cloud – især Illustrator, Photoshop og InDesign.
- Erfaring med 3D (Rhino, Blender, Adobe Substance 3D el.lign.) er et plus, men ikke et krav.
Det kan du forvente
- Et kreativt miljø, hvor kvalitet, æstetik og innovation er i fokus.
- Et designteam med høj energi, stærkt sammenhold og masser af faglig sparring.
- Indsigt i internationale modebrands og kunders visuelle behov samt retninger i mode- og branduniverset.
- En arbejdsplads, hvor design, teamspirit og ambitioner går hånd i hånd.
Klar til næste step?
Send din ansøgning, CV og eksempler på dit arbejde. Vi glæder os til at se, hvordan du arbejder med design, branding og visuel storytelling.
Stillingen ønskes besat pr. 1. april og samtaler afholdes løbende.
ANSØG NU