Er du drevet af godt design, brandforståelse og et skarpt visuelt øje?
Ansøgningsfrist 3. marts 2026
Er du drevet af godt design, brandforståelse og et skarpt visuelt øje? Kan du forvandle idéer til grafiske universer, der fanger både kunder og samarbejdspartnere – og tør du udfordre status quo, når det visuelle skal løftes til nye højder? Så er du måske vores nye grafiske designer.
Som en del af omstrukturering i marketingafdelingen, bliver du vores nye grafiske designer i en nyoprettet stilling. Du bliver en del af et stærkt marketingteam, der arbejder på tværs af de to virksomheder i Moland Group: Wimex og Moland.
Marketingafdelingen er et hold, der spiller hinanden stærke, har det sjovt og som alle brænder for at skabe resultater, der kan mærkes i branchen. Du får et tæt samarbejde med bl.a. e-commerce, foto-og videograf, brand management og salg – og ikke mindst vores kunder. Du vil referere direkte til koncerndirektør Søren Østergaard.
Arbejdssted: Skive, med mulighed for fleksibilitet
Tiltrædelse: Snarest muligt / efter aftale
Vil du være med til at sætte dit præg på vores grafiske univers? Så send din ansøgning, CV og portfolio (vi lægger meget stor vægt på at se eksempler på dit tidligere grafiske arbejde) direkte via linket nedenfor, senest den 3. marts 2026.
Samtaler afholdes løbende, og annoncen lukkes, når vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål til stillingen, kan Søren kontaktes på 2429 2810 eller soe@wimex.dk.
Moland Group er en familieejet koncern i byggebranchen bestående af 3 virksomheder; Moland, som er eksperter indenfor gulve, Wimex som bidrager til det gode udeliv, gennem bl.a. terrasse og hegn i trækomposit, Bon-fire og hængekøjer, samt Forzes der leverer facader, akustikpaneler og lofter, og tagplader.