Grafisk Designer - FAOD

Ballerup

Grafisk Designer

Vil du sætte dit præg på Trygs visuelle identitet?

Ansøgningsfrist 2. juli 2025

ANSØG NU Send til en ven

Vil du sætte dit præg på Trygs visuelle identitet?
Brænder du for både print og digitale medier, og har du flair for alt fra årsrapporter og e-maildesign til PowerPoint-præsentationer? Så er det måske dig, vi leder efter!

 

Om jobbet | Grafisk designer

Hos Tryg Forsikring søger vi en virkelig dygtig grafisk designer, der kan løfte vores visuelle kommunikation – både i form, funktion og følelse. Du bliver en del af vores Brand & Creative Team i Tryg Marketing og får en central rolle i at skabe design, der både kan opleves, forstås og mærkes.

 

Det er en varieret og udfordrende rolle med stor spændvidde: Tryg rummer mange forskellige forretningsområder, og du kommer til at arbejde med både store og små formater – fra branding og tryksager til digitalt indhold og marketingmaterialer.

 

Du bliver en vigtig spiller på et lille, erfarent hold af specialister, der arbejder tæt sammen og trives med hinanden – både fagligt og socialt. Derfor søger vi en ny kollega, der er open-minded, har et bredt skillset og har lyst til at være en del af et velfungerende og kreativt team.

 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Videreudvikling af brand og CVI: I samarbejde med teamet og vores nordiske kolleger vedligeholde og videreudvikle Trygs visuelle identitet.
  • Printdesign: Layout og opsætning af årsrapporter, brochurer og flyers – inkl. færdiggørelse til tryk.
  • Digitalt design: Skabe indhold til sociale medier, e-mails (i Figma) og web-bannere.
  • Billedbehandling og animation: Redigere billeder og animere tekst, illustrationer og ikoner – til husbehov og med sikker hånd.
  • PowerPoint: Udvikle stærke visuelle præsentationer og rapporter, der understøtter forretningen.

 

Om dig | Design specialist med teknisk forståelse

Du har en relevant designuddannelse og minimum 2–3 års erfaring fra en lignende rolle. Du har et skarpt øje for æstetik og en stærk forståelse for komposition, typografi og farver.

Du er grundig, struktureret – og har sans for det gode design, der både formidler og forfører.

 

Vi lægger stor vægt på din portfolio – for det er her, vi ser dine evner inden for både tryk, digitalt, animation og billedbehandling i praksis.

 

Du har:

  • Stærke kompetencer i Adobe Creative Suite (Illustrator, Photoshop, InDesign)
  • Erfaring med design til både tryk og digitale platforme
  • Erfaring med Figma og evt. andre digitale værktøjer
  • Evne til at animere (en smule) og billedbehandle sikkert og stilsikkert
  • Du bliver ikke skræmt af PowerPoint

 

Som person er du:

  • Idérig og æstetisk stærk
  • Struktureret og detaljeorienteret
  • En samarbejdende holdspiller, der også tager ansvar og arbejder selvstændigt

 

Om os | Tryg Marketing

Tryg Marketing består af 16 kolleger fordelt på to teams (Advisory & Performance og Branding & Creative), og vi er en del af MarCom DK med i alt ca. 45 personer.

 

I Brand & Creative arbejder vi tæt, kreativt og med høj faglighed. Vi har en exceptionel høj medarbejdertilfredshed – blandt andet fordi vores ledelse prioriterer trivsel, balance og samarbejde. Der er styr på arbejdspresset, og kulturen er præget af både frihed og fællesskab.

 

Du får mulighed for at udvikle dig i en af Skandinaviens største forsikringsvirksomheder, præge et stærkt brand – og arbejde i et miljø, hvor du kan være dig selv. HR har naturligvis også sørget for en række fordele, fx rabat på dine egne forsikringer.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til Head of Branding & Creative, Jesper Lysholdt, på jesper.lysholdt@tryg.dk eller tlf. 40 10 82 18.

 

Send din ansøgning og portfolio senest 2. juli 2025. Der indkaldes til samtaler i starten af august og disse afholdes i løbet af august måned.

 

Jobbet er med tiltrædelse d. 1. oktober 2025.

ANSØG NU