Gottlieb Paludan Architects søger praktikanter til efteråret 2024 - FAOD

København

Gottlieb Paludan Architects søger praktikanter til efteråret 2024

Vil du være med til at formgive nogle af samfundets grundlæggende funktioner og har du lyst til at prøve kræfter med hverdagen på en stor tegnestue?

Ansøgningsfrist 15. juli 2024

ANSØG NU Send til en ven

Vil du være med til at formgive nogle af samfundets grundlæggende funktioner og har du lyst til at prøve kræfter med hverdagen på en stor tegnestue?Så er det måske noget for dig at komme i praktik hos Gottlieb Paludan Architects i efteråret 2024.

FIRMABESKRIVELSE
Vores tegnestue ligger i Nordhavn, hvor vi er 110 medarbejdere, som arbejder med arkitektur, landskab og planlægning inden for kerneområderne Mobilitet, Energi, Vand & Industri.

Vi arbejder i alle skalaer på opgaver i Danmark, Norden og resten af Europa – og vi tegner blandt andet stationer, byrum, klimalandskaber, broer, energianlæg og erhvervsbyggeri.

Vi har fokus på at skabe forbindelser mellem mennesker og byer og vores motto er: Sammen skaber vi sammenhængskraft.

Siden 2018 har vi været en del af AFRY-koncernen, en international design- og ingeniørvirksomhed med fokus på energi, industri og infrastruktur.

PRAKTIK
Hos Gottlieb Paludan Architects ser vi praktikanter som en værdifuld og væsentlig del af virksomheden, og praktikperioden skal være din mulighed for at dygtiggøre og professionalisere dig inden for dit fag. Derfor sørger vi også for at tilrettelægge et forløb, som passer til dig og dine behov.

Du vil blive tilknyttet en mentor, der følger og vejleder dig gennem praktikperioden og sikrer dig et kvalificeret forløb. Din mentor sikrer, at du får udfordret dine færdigheder og bliver rustet til et professionelt liv i byggebranchen.

Dine arbejdsopgaver vil være præget af høj faglighed, tæt samarbejde, variation og ansvar.
Hvis du vil vide mere om praktikforløbet hos Gottlieb Paludan Architects kan se vores seneste praktikantvideo her: https://www.gottliebpaludan.com/da/jobs#i-praktik-hos-os

KVALIFIKATIONER
Vi søger dig, som:

Er konstruktør-, ingeniør-, bygningsdesign-, lysdesign-, landskabsarkitekt- eller arkitektstuderende der får ECTS-point for praktikantforløbet
Har kendskab til SketchUp, Revit, AutoCAD eller Adobe-pakken
Er selvstændig, nysgerrig og initiativrig.

VI TILBYDER

Tæt samarbejde med erfarne kollegaer i projektteams
Individuelt tilpasset praktikforløb
Et praktikforløb med grundigt indblik i fagets forskellige faser
Et godt fællesskab med faglige og sociale arrangementer

SÅDAN SØGER DU

Vi modtager af hensyn til Persondataloven ikke ansøgninger via mail, og det er derfor vigtigt, at du søger via dette link: https://jobs.smartrecruiters.com/AFRY/743999971771625-gottlieb-paludan-architects-s-ger-praktikanter-til-efteraret-2024?trid=88e39070-b0ad-4aad-9ecd-1149f28b23cd

. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansøgninger behandles løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt Tegnestuechef Clement Maali på cma@gottliebpaludan.com

”For os handler det om at skabe arkitektur, der forbinder mennesker og byer. Arkitektur, der forsyner og faciliterer hverdagen og inspirerer til positiv udvikling. Vi udvikler løsninger og processer, der er tænkt på tværs med tanke på det fælles bedste og med det klare mål at skabe større sammenhængskraft. Vi tror på, at vores samfund er stærkere og udfordringerne mere håndterbare, når vores fælles rum, og forbindelserne mellem dem, er smukke og gode for mennesker.”

ANSØG NU