Freelance Art Director/Grafisk Designer (15–25 timer/ugen) - FAOD

København

Freelance Art Director/Grafisk Designer (15–25 timer/ugen)

SproutWorld søger en kreativ og eksekverende freelance Art Director/Grafisk Designer.

Løbende ansøgningsfrist

ANSØG NU Send til en ven

SproutWorld søger en kreativ og eksekverende freelance Art Director/Grafisk Designer, der kan løfte vores visuelle identitet, vores branded content og vores markedsføringsmateriale – fra idé til færdig levering.

Vi leder efter dig, der både kan tænke kreativt og eksekvere skarpt. Du trives lige godt med at udvikle koncepter og visuelle idéer, som du gør med at producere det endelige materiale til web, SoMe, print og kampagner.

Hvad du kommer til at arbejde med:

  • Udvikling af visuelle koncepter, kampagner og kreative idéer
  • Design af layouts, grafik og billedmateriale i SproutWorlds visuelle stil
  • Ad hoc kreative opgaver på tværs af marketing og salg
  • Sikre konsistent og brandtro kommunikation på tværs af kanaler

Vi forestiller os, at du

  • Har 3–5 års erfaring som AD eller grafisk designer
  • Er eksekverende og vant til at bringe projekter helt i mål
  • Har stærke kompetencer i Adobe Creative Cloud (InDesign, Illustrator, Photoshop)
  • Er idérig, struktureret og detaljeorienteret
  • Har erfaring med både digitale og trykte formater
  • Har en stærk visuel forståelse og et moderne designudtryk

Omfang og praktisk

  • Freelance: 15–25 timer pr. uge
  • Lokation: København
  • Opstart: Hurtigst muligt
  • Løbende samarbejde med mulighed for forlængelse

Lyder det som dig?

Så send et par ord om dig samt dit portfolio.

Hvem er SproutWorld?

Forestil dig en blyant, der ikke bare skriver – men som du kan plante, når den er blevet for kort. Og som så spirer og bliver til fx basilikum, solsikke eller timian. Det er idéen bag verdens første plantbare blyant fra SproutWorld.

Vi er en dansk virksomhed med global rækkevidde – vores blyanter sælges i over 80 lande, og bruges af både virksomheder og forbrugere, der ønsker at kommunikere bæredygtigt og kreativt. Vores mission er at inspirere til mere ansvarligt forbrug – med produkter, der både gør en forskel og fortæller en historie. Indtil videre har vi solgt 85 mio. blyanter på verdensplan og været omtalt i et hav af medier som CNN, Vogue, Cosmopolitan, Forbes og National Geographic.

Du kan læse mere om SproutWorld her: https://sproutworld.com/

For more information or questions please contact us at hr@sproutworld.com

ANSØG NU