Har du god erfaring med renovering og ombygning af erhvervsbygninger – også de bevaringsværdige?
Løbende ansøgningsfrist
Har du god erfaring med renovering og ombygning af erhvervsbygninger – også de bevaringsværdige? Er du vant til besigtigelse af bygninger og efterfølgende gennemførelse af vedligehold? Og fylder bæredygtighed og godt købmandskab en væsentlig del i din projektledelse? Så er du måske den nye medarbejder hos Byggeselskab Mogens de Linde A/S.
AMBIZZION søger for Byggeselskab Mogens de Linde A/S en dygtig projektleder til Aarhus.
Byggeselskab Mogens de Linde A/S er en velkonsolideret familieejet bygge- og ejendomsudlejningsvirksomhed med kontorer i Aarhus og København. Virksomheden udvikler og udlejer primært erhvervsejendomme, ofte historiske bygninger, der renoveres og genetableres med fokus på genbrug og bæredygtighed. Derudover udvikles også boliger, kontorer, butikker og produktions- og lagerlokaler.
Kulturen i virksomheden er åben, ærlig og hjælpsom med fokus på samarbejde og ordentlighed. Organisationen er flad, og man værdsætter at komme hinanden ved. Som en del af ”familien” vægtes værdier som ordentlighed og ærlighed højt, og alle deltager aktivt i kontorets hverdag – også når der skal gives en hånd med til praktiske opgaver.
Du vil arbejde med projektering, projektledelse og byggeledelse. De kommende år vil vedligeholdelse af eksisterende bygninger være dit primære fokusområde – dog med mulighed for også at arbejde med ombygninger og større renoveringer af typisk bevaringsværdige eller fredede ejendomme. Du vil indgå i et tæt samarbejde med afdelingslederen, en byggeleder samt eksterne samarbejdspartnere.
Som projektleder skal du kunne agere selvstændigt og forestå projektering med løbende tilpasninger, økonomistyring og projektledelse i en omskiftelig hverdag.
Du har minimum 5 års relevant erfaring fra branchen og en teknisk uddannelse som bygningskonstruktør – eventuelt suppleret med en håndværksmæssig baggrund. Du har solid erfaring med byggeledelse og sætter pris på at være tæt på processen. Det er en fordel, hvis du har kendskab til AutoCad eller Revit.
Derudover bliver omhu, troværdighed og stærke kommunikationsevner vægtet højt. Du er ansvarsbevidst, struktureret og god til at planlægge dine opgaver. Samtidig trives du i et uformelt miljø med en omskiftelig hverdag.
Du arbejder ud fra hovedkontoret i Aarhus, og refererer til afdelingslederen, Lasse Lings.
Motiveret ansøgning og CV sendes til AMBIZZION via nedenstående knap ”Søg Stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til AMBIZZION, Leo Brosbøl Sørensen– mobil 60408320 eller sende en e-mail til lbs@ambizzion.dk.