Øst

Erfaren projektleder med interesse for filantropi og det byggede miljø

Liljeborg Aktieselskabs formål er at udvikle og drive innovative og ambitiøse ejendomsprojekter med kommercielt og filantropisk sigte.

Ansøgningsfrist 1. oktober 2022

I Liljeborg Aktieselskab Roskilde søger vi en solid faglig profil med byggefaglig indsigt og en projektleders erfaring, som forstår vigtigheden af at arbejde langsigtet med forståelse for byggeriets varige aftryk.  Liljeborg Aktieselskab skaber varige fysiske rammer for udvalgte organisationer, projekter eller indsatser og hjælper hermed Liljeborgfonden med at realisere en række indsatser.

Liljeborg Aktieselskabs organisation arbejder værdibaseret og langsigtet, begge dele har stor indflydelse på organisationens mål og prioriteringer, vores projektportefølje spænder fra få til mange m2. Projekter vi allerede har realiseret, er eksempelvis Mødrehjælpens Hus i København, Café Fjordliv på Roskilde Havn og Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde.

Organisationen er drevet af værdierne fleksibilitet, empati, ansvarlighed og kvalitet og arbejder tæt sammen med Liljeborgfonden (www.Liljeborgfonden.dk) og North-East Family Office (North-East Family Office)

 

Jobbet som projektleder

Som vores nye projektleder i Liljeborg Aktieselskab, får du brug for dine stærke kompetencer indenfor projektledelse, kommunikation og din viden om byggebranchen og tilhørende lovgivning.

Som projektleder vil du blive ansvarlig for din egen projektportefølje med reference til vores programchef. Arbejdet er varieret og omfatter blandt andet dialog med myndigheder, eksterne rådgivere, naboer, partnere og brugere, samt tilrettelæggelse og gennemførsel af projekter i samarbejde med eksterne partnere. Opgaverne vil blandt andet være at:

  • Være tovholder på en række projekter.
  • Lede og udvikle projekter herunder tilrettelægge projekter, indstille til beslutning og sikre gennemførelse.
  • Bidrage med fagkompetencer inden for byggeri, byggelovgivning og bæredygtighed.
  • Repræsentere Liljeborg Aktieselskab i eksekveringen af projekter i samarbejde med eksterne partnere og aktører.
  • Understøtte Liljeborgfondens arbejde ved at være med til skabe relevant, langsigtet byggeri, der tilgodeser Fondens målgrupper og fundats.

Udvikle og vedligeholde tætte og tillidsfulde partnerskaber med eksterne leverandører, som kan være med til at udvikle og kvalificere projekterne.

Som projektleder bliver du en del af Liljeborg Aktieselskabs dedikerede medarbejdere, som tager fat hvor der er brug for det, og hjælpes ad – tværfagligt og ved brug af eksterne partnere – at nå frem til den bedste løsning i netop vores organisation og i en større kontekst.

 

Din profil

Du har en relevant uddannelse (fx arkitekt, byggeøkonom, bygningskonstruktør eller lignende) og solid erfaring (5-10 år) inden for byggeriet med bygherrerådgivning og projektledelse, gerne fra flere typer af organisationer. Desuden forestiller vi os at du:

  • Er stærk i projektledelse og projektorganisering og god til at sikre fremdrift og resultater i projekter med mange interessenter internt og eksternt.
  • Har gode samarbejdsevner i forhold til en bred samarbejdsflade og et skarpt blik for roller og kompetencer.
  • Er dygtig til skriftlig formidling i en kort og præcis form.
  • Har en gennemslagskraftig, faglig og diplomatisk fremtræden i dialog- og mødesammenhænge.
  • Kan se nødvendigheden i at forstå, anvende, udarbejde og forholde dig kritisk til risikoanalyse.
  • Kan kommunikere status på porteføljen til ikke byggefaglige bestyrelser og kollegaer.
  • Kan opdatere og læse byggeregnskaber og budgetter på tværs af projekter og formidle det du ser.
  • Er vant til at arbejde tværfagligt i – og har erfaring med – at deltage i flere projekter samtidigt.
  • Kan arbejde ubesværet i Word, Excel og Adobe.
  • Er analytisk og forstår komplekse sammenhænge. Din dømmekraft er stærk og du er vant til at indgå professionelt i direkte samarbejde med personlige bygherrer.
  • Er stærk til skriftlig kommunikation og fortrolig med tal og data.
  • Har en arbejdsstil der er struktureret og grundig med sans for såvel overblik som detaljer
  • Er ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og ambitiøs, og som person er du proaktiv, engageret og tager selvstændigt initiativ, når der er behov for det.

Dit arbejdssted bliver hos Liljeborg Aktieselskab på Frederiksborgvej 355 i Roskilde.

Du tilbydes et spændende, afvekslende og selvstændigt job i en ny organisation som er ved at etablere sig.

 

Vores værdier udfoldet

  • Vi er fleksible, tager hjertet med på arbejde, og brænder for at levere den bedste service.
  • Vi arbejder professionelt, er grundige, tager ansvar og vi vælger den bedste løsning.
  • Vi er ambitiøse og stræber efter høj kvalitet i opgaveløsningen.
  • Vi er modige og fleksible, og vi omsætter idéer og skaber værdi. Det kommer til udtryk i vores aktiviteter, i måden vi sætter holdet på, i vores processer og i vores samarbejder.
  • Når vi sætter vores aftryk i det byggede miljø, gør vi det velovervejet, ansvarligt og i høj arkitektonisk kvalitet.

 

Yderligere information

Lønnen er konkurrencedygtig og baseret på profil og erfaringer. Øvrige vilkår i henhold til dansk lovgivning.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Stillingen besættes når den rette kandidat er fundet, dog senest per 1. september 2022.

Du har faglig reference til arkitektfaglig programchef i Liljeborg Aktieselskab.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Arkitektfaglig Programchef Dorthe Toft Boesen på mail: dtb@liljeborg.org

Er du nysgerrig, er du velkommen til en uforpligtende kop kaffe.