For at styrke vores produktionsteam søger vi nu en erfaren og resultatorienteret Production Manager.
Løbende ansøgningsfrist
For at styrke vores produktionsteam søger vi nu en erfaren og resultatorienteret Production Manager, der med overblik, ansvar og engagement kan drive produktudviklingen fra idé til færdigt produkt i tæt samarbejde med både design- og produktionsteamet.
Vi arbejder passioneret og målrettet med at skabe smukke og holdbare kollektioner. Vores produktionsteam består af fem dygtige og engagerede kollegaer, der i tæt samarbejde med designafdelingen sørger for, at vores produkter lever op til både kvalitetskrav og Masais æstetik. Vi udvikler 4-6 kollektioner om året – og vi gør det med respekt, ansvarlighed og omtanke hele vejen igennem processen.
Vi tilbyder en varieret og meningsfuld hverdag i et kreativt, uformelt og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglighed, sparring og humor. Vi holder til i lyse og inspirerende lokaler i hjertet af København – lige overfor Nyboder.
KARSBERG Rekruttering, Headhunting & Udvikling faciliterer rekrutteringsprocessen på vegne af MASAI. Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet. Finder du dette job interessant, så send dit CV og eventuelt en ansøgning via vores website www.karsberg.net. Bemærk venligst, at vi sender svar til den e-mail, du sender din ansøgning fra. Hvis du har spørgsmål, så kontakt venligst konsulent Anja Drest Nielsen, +45 3067 2014.
Vi er et dansk modebrand etableret i 1992 med hovedkontor i København. Vi designer tøj til kvinder, der ønsker perfekt pasform, kvalitet og personlig stil – og vi tror på, at mode skal føles lige så godt, som det ser ud. Vores kollektioner er skabt med omtanke og med ansvarlighed. Selvom vi er dybt forankret i dansk designtradition, er Masai i dag en international virksomhed, repræsenteret på over 30 markeder gennem egne butikker, online og via udvalgte forhandlere. Vi producerer vores tøj flere steder i verden – med stigende fokus på produktion i Europa – og vi arbejder målrettet med at udvikle vores forretning ansvarligt. Hos Masai bliver du en del af et værdidrevet fællesskab, hvor ordentlighed, kreativitet og mod går hånd i hånd med en stærk international tilgang.