Erfaren miljøvurderingskonsulent søges - FAOD

Køge

Erfaren miljøvurderingskonsulent søges

Vi søger en erfaren miljøvurderingskonsulent, som ønsker at indgå i et stærkt fagligt miljøvurderingsteam.

Ansøgningsfrist 16. februar 2025

ANSØG NU Send til en ven

Vi søger en erfaren miljøvurderingskonsulent, som ønsker at indgå i et stærkt fagligt miljøvurderingsteam. Du er passioneret omkring varetagelse af miljøhensyn og forstår vigtigheden af at integrere miljøvurderinger som en central del af den fysiske planlægning.

Vi tilbyder

Hos KOPL værdsætter vi miljøvurderingens rolle i at sikre langsigtet bæredygtighed i arealudviklingen. Vi arbejder målrettet med at identificere og håndtere miljømæssige udfordringer tidligt i projekterne, hvilket giver os mulighed for at udvikle innovative løsninger, der understøtter naturbeskyttelse, ressourceeffektivitet og klimatilpasning. Eksempler på dette inkluderer kortlægning af støjkilder, beskyttelse af biodiversitet og håndtering af regnvand.

Som miljøvurderingskonsulent hos KOPL vil du få mulighed for at:

• Anvende dine erfaringer og kompetencer til at styre miljøvurderingsprocesser, som gør bæredygtig arealudvikling mulig.

• Fremme naturbeskyttelse og bæredygtighed i planlægnings- og udviklingsprojekter.

• Arbejde tæt sammen med både interne fagpersoner og myndigheder.

• Bidrage til opbygningen af et stærkt, bæredygtigt fagteam, hvor din viden og erfaring gør en forskel.

Hos KOPL prioriterer vi faglig udvikling og tilbyder et arbejdsmiljø, hvor både den enkelte og teamet vokser. Vi skaber muligheder for efteruddannelse og faglig sparring, samtidig med at vi værdsætter et godt socialt fællesskab gennem aktiviteter som studieture og sociale arrangementer. Fleksible arbejdstider, hjemmearbejde og fokus på trivsel er en naturlig del af vores arbejdsplads.

Som arbejdsplads tilbyder vi:

• Et anerkendende og fagligt stærkt arbejdsmiljø, der understøtter bæredygtighed og miljøansvar.

• Spændende og udviklende miljøvurderingsopgaver over hele landet.

• Gode muligheder for efteruddannelse og personlig faglig udvikling.

Om dig

Vi ser gerne, at du har flere års erfaring med at udarbejde miljøvurderinger og har et solidt kendskab til miljøvurderingsloven og den nyeste praksis. Det vigtigste er, at du har en dyb forståelse for, hvordan miljøvurderinger kan understøtte bæredygtige løsninger, og at du er i stand til at anvende denne viden i projektarbejde.

Du bør:

• Have erfaring med at skrive miljørapporter og miljøkonsekvensrapporter.

• Have indgående kendskab til miljøvurderingsloven og relevante lovgivninger og afgørelser.

• Være ansvarsbevidst og tage ejerskab for dine opgaver og resultater.

Erfaring med specifikke miljøforhold som vandløb, flora, fauna eller grundvandsbeskyttelse, støj eller trafik vil være en fordel, men er ikke et krav.

Om os

Hos KOPL bygger vi vores fundament på faglig integritet og passion for at udvikle bæredygtige, realiserbare projekter, der skaber værdi for både kunder og samfundet. Vi har fokus på samarbejde og vidensdeling, og vi tror på, at gode løsninger opstår gennem tværfagligt samarbejde. Læs mere om KOPL på kopl.dk.

Det praktiske

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner og personaleansvarlig Anne Hinge på +45 61742261 eller ah@kopl.dk.

Ansøgning

Ansøgning fremsendes senest d. 16. februar 2025. Ansøgninger gennemgås løbende. Ansøgningen sendes til job@kopl.dk, mærket ”Miljøvurderingskonsulent”. Ved fremsendelse af ansøgning bedes vedhæftet CV og evt. referencer og anbefalinger.

Ansættelsessted og -tidspunkt

Ansættelsesstart efter aftale. Arbejdssted: Baltic Kaj 1, 2., 4600 Køge

ANSØG NU