Erfaren grafisk operatør søges til moderne trykkeri på Fyn - FAOD

Fyn

Erfaren grafisk operatør søges til moderne trykkeri på Fyn

Har du hænderne skruet rigtigt på og flair for grafisk produktion?

Ansøgningsfrist 27. juni 2025

ANSØG NU Send til en ven

Har du hænderne skruet rigtigt på og flair for grafisk produktion? Så har vi jobbet, hvor du får frihed, indflydelse og en maskinpark i topklasse.

Hvem er du?

Du har erfaring fra grafisk produktion – måske har du arbejdet med etikettryk, storformat eller digitaltryk. Uanset baggrunden brænder du for det tekniske håndværk og tager ansvar for kvaliteten.
Vi forventer, at du: 
  • Har erfaring fra den grafiske branche
  • Er nysgerrig, lærenem og trives med nye teknologier
  • Har teknisk snilde og blik for detaljer
  • Arbejder selvstændigt, men elsker at være en del af et team
  • Er initiativrig og motiveret af en hverdag, hvor opgaverne varierer

Hvad indebærer jobbet?

Du bliver en nøglespiller i vores alsidige trykkeri, hvor maskinparken spænder bredt – fra digital UV-inkjet og hotfoil til flatbed-printere, skæreborde og efterbehandlingsudstyr.
Opgaverne inkluderer:
  • Betjening og overvågning af tryk- og efterbehandlingsmaskiner
  • Klargøring, opsætning og færdiggørelse af trykopgaver
  • Tværgående samarbejde med grafikere og kolleger i produktionen
Vi lærer dig gerne maskinerne at kende, hvis du har lysten og det rette mindset.
Stillingen er placeret i vores topmoderne trykkeri på Fyn. Her er høj kvalitet og arbejdsglæde ikke modsætninger – vi tror på, at man løfter bedst i flok, og vi elsker at have det sjovt, mens vi arbejder målrettet.

Hvad får du hos os?

Vi tilbyder en spændende og stabil stilling i en virksomhed, der investerer i sine medarbejdere – både fagligt og menneskeligt. Her får du ikke bare et job, men en hverdag med mening, variation og muligheder.
  • En fast fuldtidsstilling med pension og ordnede forhold
  • En grundig oplæring, hvor du bliver godt klædt på til opgaverne og får ro til at lande trygt i rollen
  • En arbejdsdag med frihed under ansvar – vi stoler på dig og giver plads til, at du kan tage ejerskab
  • En arbejdsplads med høj trivsel, hvor humor, hjælpsomhed og faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen
  • Et moderne og alsidigt produktionsmiljø, hvor du arbejder med spændende teknologier og mangeartede opgaver
  • Stærke udviklingsmuligheder – både hvis du vil lære nyt eller dykke dybere ned i det, du allerede er god til
Her bliver du en del af et team, der spiller hinanden gode – og hvor det betyder noget, at du trives og udvikler dig.

Søg stilling

Kan du se dig selv i stillingen, og matcher dine kvalifikationer det, vi søger? Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen og upload dit CV og din ansøgning.
Er du nysgerrig på stillingen – eller i tvivl om, hvorvidt det er det rette for dig – er du meget velkommen til at kontakte Sales & HR Consultant Emilie Sofie Holm på e-mail: Emilie.Holm@Actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 14 08.
Actief Hartmanns A/S står for hele rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske direkte til os. Din ansøgning behandles fortroligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
Vi afholder samtaler løbende – også inden ansøgningsfristen udløber.

ANSØG NU