Erfaren bygherrerepræsentant og -rådgiver - FAOD

København

Erfaren bygherrerepræsentant og -rådgiver

Vil du være med til at skabe et dokumenteret bedre byggeri i en rådgivningsvirksomhed, hvor alt ikke er låst på forhånd?

Løbende ansøgningsfrist

ANSØG NU Send til en ven

Vil du være med til at skabe et dokumenteret bedre byggeri i en rådgivningsvirksomhed, hvor alt ikke er låst på forhånd, og du har mulighed for at påvirke dit job og virksomhedens fremtid?

BAUHERR yder værdiskabende bygherrerådgivning gennem uafhængig, aktiv og helhedsorienteret proces- og projektledelse. Vi hjælper med at udvikle, tilrettelægge og styre projekter for virksomheder og organisationer, der skal have renoveret, transformeret eller bygget nyt, og arbejder ofte med ganske spektakulære byggerier i Danmark (www.bauherr.dk). Hos Bauherr mener vi, at standardisering og datadrevne processer skal gå hånd i hånd med en menneskedrevet tilgang til byggeriet.

Bygherrerepræsentant og -rådgiver

Du vil som bygherrerepræsentant og -rådgiver hos Bauherr komme til at indgå i vores team på over 20 personer. Du vil fungere som projektleder i et eller flere projekter, enten som den drivende og koordinerende kraft eller som værdifuld rådgiver for kolleger og kunder.

I Bauherrs verden er det at være en god bygherrerådgiver at fokusere på opgaven, have overblik og udøve aktiv ledelse og følge op, så potentiale udnyttes og problemer håndteres effektivt. Alt sammen med fokus på kundens værdiskabelse på kort og lang sigt.

Vi arbejder tæt på vores private og offentlige kunder, og deres interessenter. Opgaverne er alsidige, men viden er altid vores ”grundstof”, og alle bidrager til at opbygge og struktu- rere vores viden på tværs af projekter.

Eksempler på det, vi laver:

  • Medvirken i og varetagelse af bygherres projektledelse gennem alle faser
  • Analyse af eksisterende bygninger og grunde for at fastslå potentiale
  • Diverse analyser og beslutningsgrundlag, der indrammer værdien af byggeri
  • Kravspecificering og programmering
  • Gennemførelse af arkitekt- og projektkonkurrencer
  • Dialog med myndigheder
  • Brugerhåndtering og brugerprocesser
  • Interessenthåndtering og -betjening, f.eks. ifm. fondssamarbejde
  • Udbud af rådgivning og entrepriser
  • Udvikling af projekterne, sparring med arkitekter/ingeniører, entreprenører, brugere osv.
  • Opretning af projekter, som er udfordret på fremdrift, løsninger, samarbejde el.lign.
  • Økonomistyring; varetagelse af bygherres budgetter, værdistyring af projekter og interne sagsbudgetter

Opgaverne løser du i samarbejde med både dine kollegaer i Bauherr og vores kunder og samarbejdspartnere i øvrigt.

Når du starter hos Bauherr, bliver du en del af et team i stærk udvikling. Vi hjælper hinanden, og du vil opleve, at dagligdagen byder på nye opgaver, og at du har stor indflydelse på det, vi beskæftiger os med.

Vi er tilhængere af, at der er en sund balance mellem dit job og dit privatliv, og du er selv med til at tilrettelægge, hvordan og hvornår opgaverne løses. Du får naturligvis mulighed for hjemmearbejdsplads og gode mobile værktøjer, der understøtter dine behov.

Kvalifikationer

Vi tænker, at du er teknisk velfunderet og meget erfaren. Du er struktureret, interesseret i og god til projektledelse af større og mindre projekter og forstår, at du selv er med til at sikre at kunderne vender tilbage med flere opgaver. Måske har du også erfaring som projekteringsleder, så du kan håndtere grænseflader sikkert og naturligt får fulgt op på formalia.

Du har erfaring med projekt- og/eller projekteringsledelse af større komplekse projekter. Det vil være godt, hvis du har erfaring med planlægning, design, koordinering og ledelse af VVS, ventilation, CTS og køling.

Vi forestiller os, at du har brancheerfaring, praktisk erfaring med AB18 og ABR18, Bygningsreglement m.v. og en uddannelse på akademisk eller professionsbachelorniveau inden for byggeri, gerne kombineret med interesse for generelle samfundsforhold. Det er væsentligt, at du er interesseret i vores omskiftelige projektverden – og bygherrerollen i særdeleshed.

Vi forventer herudover, at du er god til:

  • at formulere dig i skrift og tale
  • at arbejde analytisk i skrift og tal
  • at påtage dig ansvar og har mod på at løse selvstændige opgaver
  • at danne dig et overblik over komplicerede situationer og identificere mulige løsninger
  • at rammesætte proces og opgaver for dig selv og andre
  • at styre tid, penge og kvalitet på de projekter, du arbejder med

Du er dygtig til at håndtere den fulde MS Office-pakke og har indsigt i arbejde på mangeartede digitale platforme, som benyttes på alle vores projekter. Byggeriet er i stigende grad digitaliseret, og vi følger med.

Stillingen er på fuld tid, men vi er indstillede på at lytte til dine ønsker i forhold til dit arbejdsliv. Stillingen vil være med tiltrædelse snarest.

Hvad kan Bauherr tilbyde dig?

Vi er nytænkende og ordentlige i måden, vi arbejder på. Derfor indeholder jobbet naturligvis:

  • Branchesvarende løn i henhold til kvalifikationer og anciennitet med tilhørende firmapensionsordning og sundhedsforsikring
  • Faglig udvikling
  • 6 ugers ferie

Udover det er vi en virksomhed, hvor:

  • Vores arbejdsliv tilrettelægges i overensstemmelse med vores behov og ståsted i livet.
  • Vi i fællesskab finder vejen til et godt arbejdsrum. Alle bliver både taget alvorligt og med på råd.
  • Vi holder af at have det sjovt og sætter pris på at få det ind i programmet.
  • Du kommer til at arbejde i det moderne arbejdsmiljø i BLOX i centrum af København.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold. For Bauherr er alene vigtigt, at du er dygtig til dit arbejde og bidrager til virksomhedens trivsel og udvikling.

Der afholdes samtaler løbende, og ansøgere opfordres til at søge inden d. 20. marts 2025.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Administrationschef Connie Barfod på tlf. 20407236 eller cb@bauherr.dk.

ANSØG NU