Ønsker du en rolle som byggeleder hos en anerkendt og visionær bygherre?
Løbende ansøgningsfrist
Ønsker du en rolle som byggeleder hos en anerkendt og visionær bygherre? Drømmer du om at arbejde med spændende og teknisk krævende byggeprojekter i hjertet af København? Motiveres du af at finde løsninger i samarbejde med dine kollegaer – og føre dem sikkert ud i livet? Virksomheden oplever stor aktivitet og søger derfor en erfaren Byggeleder til teamet i København. Her vil du være med til at forme fremtidens ejendomme og sikre, at projekterne gennemføres med høj kvalitet og professionalisme.
Byggeselskab Mogens de Linde er blandt landets førende aktører inden for restaurering og udvikling af fredede og bevaringsværdige ejendomme, hvor istandsættelse med respekt for historien og kulturarven betragtes som en kunstart. Virksomheden er i vækst og har aktuelt flere store nybyggeriprojekter i det centrale København. Den tekniske afdeling på Holmen udvides derfor med en byggeleder, der bliver en del af et stærkt og kompetent team.
Vi søger en erfaren byggeleder der kan få hverdagen på byggepladsen til at fungere. Du er bindeleddet mellem håndværkere, rådgivere, underentreprenører og kontoret – og du sikrer, at de nye eksklusive byggerier bliver afleveret til tiden, i den aftalte kvalitet og uden unødige overraskelser. Du har styr på både mennesker, planer og detaljer. Som byggeleder deltager du i møder med underentreprenørerne og følger op på kvalitet og byggetakt, som du sikrer, bliver overholdt. Virksomheden har også egenproduktion.
Du er en holdspiller og god til at agere blandt projektets mange aktører og er løsningsorienteret, struktureret, ansvarsfuld og målrettet. Som person er du glad og positiv og i besiddelse af et højt drive, og samarbejdsorienteret over for teamet, der er med til at løse opgaven.
Vi ser gerne, at du er uddannet konstruktør og gerne kombineret med en håndværksmæssig uddannelse. Du har mindst 5 års erfaring som byggeleder. Du er ansvarsbevidst, struktureret og god til at planlægge dine opgaver. Samtidig trives du i et uformelt miljø med en omskiftelig hverdag.
En spændende arbejdsplads i en flad organisation med korte beslutningsveje. Du får en central rolle hos bygherren og et engageret team med 10 kolleger på kontoret i København. Varierede og komplekse projekter i samarbejde med nogle af branchens dygtigste arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører. En uformel og uhøjtidelig kultur med fokus på kvalitet og samarbejde.
Løn efter kvalifikationer på et attraktivt niveau.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Allan Jessen hos Peak Rekruttering på +45 27 79 54 49.
Du kan ansøge stillingen nedenfor – alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.