Erfaren arkitekt med stor interesse indenfor transformation af eksisterende bygningsmasse - FAOD

Aarhus

Erfaren arkitekt med stor interesse indenfor transformation af eksisterende bygningsmasse

Har du lysten til at arbejde med vores egen store ejendomsportefølje i en god blanding af renoverings- og transformationsprojekter.

Ansøgningsfrist 10. november 2024

Har du lysten til at arbejde med vores egen store ejendomsportefølje i en god blanding af renoverings- og transformationsprojekter, så kunne et job som arkitekt på vores egen tegnestue måske være noget for dig.

Hos Ejendomsselskabet Olav de Linde søger vi en arkitekt med stor erfaring til vores kontor i Aarhus. Du bliver en del af vores tegnestue med dygtige og engagerede kolleger, hvor vi sammen med egen håndværksafdeling konstant arbejder med at skabe de bedste og flotteste rammer til vores mange lejeres forskelligartede behov. Vores ombygninger spænder fra mondæne kontorer til de mere rå og industritunge kontorer og erhvervsarealer samt utraditionelle boliger, hvor vores fokus er at fastholde æstetikken i gadebilledet rundt omkring i Danmark.

En hverdag hos os

Med reference til vores Tegnestuechef & Tekniske direktør kommer du til at arbejde tæt sammen med vores udlejningsafdeling, drift- og serviceafdeling samt vores håndværksafdeling, som alle hver dag arbejder på at gøre vores store ejendomsportefølje endnu bedre og klar til fremtidens efterspørgsel.

Idet vi ønsker at beholde vores mange ejendomme på lang sigt, har vi fokus på at vælge de for os rigtige og holdbare løsninger, som kan være med til at berige os de kommende mange år frem. Vi ønsker med andre ord at vælge den rigtige løsning første gang frem for at søge de korte og hurtige alternativer.

Sammen med vores grundlægger Olav de Linde har vi konstant fokus på, hvordan vi kan udvikle vores løsninger bedre, hvordan vi kan gøre mere brug af vores store lagre af genbrugsmaterialer, samt hvordan vi kan få indarbejdet og skabt nyt liv i de til tider imponerende bygningsdele, vi har oplagret, eller som vores bygherre har opkøbt igennem tiden i en ny kontekst.

Arbejdsopgaver:

  • Ombygning, renovering og restaurationer: Du bliver ansvarlig for en række byggeprojekter i vores store portefølje, og her får du stor indflydelse på udformning af byggeriet og de mindre tilhørende detaljer.
  • Reglementer, byggetilladelser og lovgivning: Som erfaren arkitekt kender du de forskellige reglementer omkring byggetilladelser, og når du lige skal have ”trykprøvet” dit projekt, er du hurtigt til at indgå i dialog med både kolleger og relevante myndigheder.
  • Samarbejde, projektøkonomi og overblik: Du arbejder tæt sammen med vores ingeniører og bygningskonstruktører i arbejdet på nye projekter – ikke mindst om det økonomiske overblik.
  • Udviklingsprojekter og nybyggerier: Deltagelse på vores mange udviklingsprojekter og nybyggerier.

Hos Ejendomsselskabet Olav de Linde vægter vi godt samarbejde højt, og det falder også dig naturligt at dyrke de gode relationer i og uden for virksomheden.

Hvem er du?

Vi forventer at du har mindst +15 års erfaring som skitserende og projekterende arkitekt. Du har godt styr at arbejde digitalt og anvender bl.a. Revit som dit naturlige første valg.

Du er velfunderet i dine beslutninger og udfordrer gerne ‘vi plejer’, når du ser nye veje, vi kan gå. Samtidigt har du så meget overblik og robusthed, at du kan leve med og finde nye kreative veje, når projekterne løbende ændrer sig.

Vi renoverer og restaurerer forskellige typer af bygninger samt bygger nyt med fokus på kvalitet og bæredygtighed. Vores bygninger bruges til mange forskellige erhverv, men også som private lejemål. Derfor ser vi gerne, at du har erfaring med at tænke kreativt og arbejde bredt – og at æstetik er et af dine vartegn. Samtidigt vil du arbejde med flere forskellige bygningstyper på samme tid, og det er her din erfaring, og dit gode overblik kommer ind i billedet. Du ved, hvordan bygninger er skruet sammen og kan hurtigt gennemskue mulighederne i de forskellige projekter, du bliver en del af.

At være en del af os

Du bliver inviteret ind i en lille, men meget agil organisation, som hver dag forsøger at gøre det bedre i dag fremfor i går. Du kommer ind i en virksomhed, hvor mange af dine nye kollegaer kan bryste sig med mange års ansættelser og jubilæer. Men samtidig får du også mange kollegaer, som er i deres begyndelse af deres karriere.

Udover en plads i teamet, hvor du får mulighed for at arbejde med din kreative og æstetiske side, bliver du en del af en arbejdsplads med kolleger, der er ambitiøse i samarbejdet med dig.

Vi har fokus på at vores medarbejdere trives med og på jobbet, men sandelig også med hinanden, hvorfor vi løbende afholder sociale arrangementer fordelt hen over året, som vi håber, at du ønsker at være en del af.

Lyder ovenstående noget for dig?

Så send os endelig din motiverede ansøgning og dit CV.

Sidste frist for indsendelse af din ansøgning er 10. november 2024.

Ansøgning sendes til Teknisk direktør Ulrik Therkilsen på ult@olavdelinde.dk.

Har du spørgsmål til ovenstående eller andet, er du meget velkommen til at kontakte Ulrik Therkilsen på 4033 8183.

Vi glæder os til at høre fra dig.