Dissing+Weitling søger erfaren projekteringsleder
Løbende ansøgningsfrist
Vi har travlt på tegnestuen og søger derfor en erfaren arkitekt eller konstruktør, som kan arbejde med store og små opgaver inden for både nybyggeri, transformation og kulturarv og som har en bred erfaring i rollen som projekteringsleder.
Vi beskæftiger os med alle faser af et byggeprojekt med spændende opgaver i både offentligt og privat regi, hvor vi på flere opgaver indgår som totalrådgiver.
Vi leder efter dig, som har blik for detaljen, er fremragende til projektstyring, engageret og samarbejds- ivrig af type, og er ikke mindst optaget af at nå det bedst mulige resultat. Vi beskæftiger os med arkitektur af højeste kvalitet og ønsker en kollega, som deler vores faglige ambitioner og ansvarsbevidsthed.
Som projekteringsleder har du dyb indsigt i alle sagsstyringens facetter, er vant til at tage initiativ og indgår ubesværet i konstruktiv dialog med alle parter fra bygherre og brugere, til myndigheder, udførende og øvrige samarbejdspartnere. Du forstår vigtigheden af et effektivt og tillidsfuldt samarbejdsklima, og synes dit arbejde skal gøre en forskel for dine samarbejdspartnere.
Opsummeret matcher din profil dette:
Vi er en tegnestue på ca. 60 medarbejdere, som har til huse i transformerede lokaler på Islands Brygge. Vores åbne kontormiljø betyder, at vi aldrig er langt fra hinanden, når der er brug for faglig sparring. Vi samarbejder på tværs af fagligheder og nationaliteter og har en arbejdskultur, hvor unge talenter og erfarne arkitekter lærer af hinanden. Vi prioriterer at have et rart, socialt arbejdsmiljø, og vi er fælles om et højt fagligt niveau samt viljen til at gøre en positiv forskel for vores kunder og brugerne gennem arkitekturen.
Vi prioriterer det langtidsholdbare, det bæredygtige og det bygbare. Med en unik firmaarv, der udspringer af Arne Jacobsens tegnestue, har vi fået et enestående afsæt i dansk design- og arkitekturhistorie, som vi bærer i vores DNA. Vi arbejder inden for forretningsområderne byggeri, mobilitet, kulturarv og transformation. Som vores nye kollega bliver du en vigtig medspiller på et fagligt stærkt hold, hvor der er plads til personlig udvikling og faglig indflydelse.
Stillingen er fuldtid. Ansøgning, CV og portefølje sendes til job@dw.dk med emnet ”Erfaren projekteringsleder” hurtigst muligt. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Torben Lindquist tli@dw.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.