Brænder du for at designe intuitive og værdiskabende software?
Ansøgningsfrist 11. juli 2025
Brænder du for at designe intuitive og værdiskabende software? Vil du være en nøglespiller i at sikre, at vores SaaS-platform ikke bare gør det nemt at dokumentere og kommunikere for brugerne i byggebranchen, men også skaber glade brugere? Så er det dig, vi leder efter!
Hos Inspectly gør vi kvalitetsstyring i byggebranchen enkel og effektiv. Vores platform hjælper virksomheder med at dokumentere deres arbejde, styrke den interne kommunikation og samarbejde bedre. Nu søger vi en Digital Product Designer, der kan løfte brugeroplevelsen til næste niveau og samtidig sikre, at vores løsninger er skalerbare og lette at implementere.
Som Digital Product Designer i Inspectly bliver du en nøglefigur i vores produktteam med reference til vores Senior Product Manager. Du omsætter brugerindsigter og forretningsmål til konkrete, æstetiske og funktionelle designløsninger, der gør platformen intuitiv, effektiv og fremtidssikret.
Du arbejder tæt sammen med både produkt- og udviklingsteamet for at sikre, at design og funktionalitet hænger tæt sammen – og at vi hurtigt og smidigt kan lancere nye forbedringer og features uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Dine løsninger gør det nemt at implementere nye features hurtigt og effektivt – uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller brugervenlighed. Du arbejder struktureret og datadrevet og omsætter brugerindsigter til konkrete løsninger, der skaber engagement og værdi. Når du lykkes, oplever vores brugere en platform, hvor design og funktionalitet spiller sammen i højeste gear.
https://inspectly.com/da/karriere/digital-product-designer
En dynamisk hverdag i en ambitiøs virksomhed, hvor vi stiller krav til os selv og hinanden – fordi vi vil skabe noget ekstraordinært. Vi tror på frihed under ansvar og på at give vores medarbejdere den nødvendige viden og tillid til at træffe selvstændige beslutninger.
Hos os får du mulighed for at arbejde målrettet mod en vision frem for blot at løse enkeltstående opgaver. Derfor trives du bedst, hvis du er bliver motiveret af at fokusere på at gøre det bedre og tager ejerskab over dine resultater.
Vi har skabt et inspirerende kontormiljø, fordi vi tror på, at en attraktiv arbejdsplads løfter både energi og samarbejde. Samtidig prioriterer vi det sociale fællesskab – vi ved, at stærke kollegiale bånd gør os i stand til at gå den ekstra mil for hinanden, når det gælder. Vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejde, og vores hverdag byder også på walk-and-talk møder, bordfodbold, arkadespil, dart og andre aktiviteter, der giver os ilt til hjernen og styrker sammenholdet.
Inspectly ApS har base i Lystrup nord for Aarhus, og vi er i dag 27 engagerede medarbejdere – og vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet!
Inspectly er en softwarevirksomhed, som udvikler og sælger en softwareplatform henvendt til bygge- og anlægsbranchen. Vores mission er at understøtte vores kunder i deres arbejde med kvalitet. Vi ønsker at være vores kunders virtuelle kvalitetschef og derigennem sikre værdifuld viden på baggrund af den dataindsamling, der løbende sker på byggeprojekterne. Vi understøtter registrering af dokumentation, kommunikation og dokumenthåndtering mellem virksomhedens ansatte på både kontor og byggeplads.