Er du en visuelt stærk og kommercielt tænkende designer, der elsker at skabe digitalt indhold, der både ser godt ud og performer?
Ansøgningsfrist 31. maj 2025
Hos CEGO søger vi en ambitiøs Digital Content Designer, der kan producere content i høj kvalitet til vores digitale marketingkanaler – både i Danmark og internationalt. Du bliver en del af et stærkt kreativt miljø, hvor du får stor frihed til at sætte dit præg.
CEGO er en dansk vækstvirksomhed med base i Aalborg og massiv international ekspansion. Vi står bag Spilnu.dk – et af Danmarks største online casinoer – og opbygger pt. et stærkt fodfæste internationalt.
Vi udvikler både spil, platform og marketing internt og ejer hele værdikæden. Det betyder, at vi har direkte adgang til alle relevante data og kan eksekvere hurtigt og effektivt. Kulturen er præget af høj faglighed, stærk sammenhængskraft og en ambition om hele tiden at blive bedre.
Som Digital Content Designer bliver du en del af vores in-house marketingteam og får til opgave at levere kreativt, relevant og platformstilpasset content på tværs af medier og formater. Du får mulighed for at sætte dit præg på vores brands i samarbejde med andre kompetente designere og kollegaer, hvor kreativ sparring altid er i fokus. Derudover vil du også samarbejde med både performance marketing-specialister, udviklere og andre fagfolk – og du er med til at forme det visuelle udtryk i vores kampagner.
Du får mulighed for at kombinere din sans for æstetik med en forståelse for data og performance – og for at se, hvordan dit indhold performer i praksis.
Du er både kreativ og kommerciel i din tilgang til content. Du har forståelse for branding, målgrupper, digitale kanaler og konverterende visuel kommunikation – og du motiveres af at se dine designs og ads gøre en målbar forskel.
En mulighed for at blive en del af et af Aalborgs mest attraktive og ambitiøse arbejdspladser. Vi kombinerer en stærk faglig kultur med høj grad af frihed og ansvar. Hos CEGO får du rammerne til at udvikle dig fagligt og tage din karriere til næste niveau.
Vi ved, at dygtige og engagerede medarbejdere skaber de bedste resultater. Derfor gør vi en aktiv indsats for at sikre et arbejdsmiljø, hvor du både bliver udfordret og trives.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief People & Culture Officer Dorthe Hammer Hovaldt på dhhj@cego.dk eller tlf. +45 2140 0848.
Upload dit CV og en motiveret ansøgning samt gerne eksempler på tidligere designs/content via linket hurtigst muligt – vi behandler ansøgninger løbende. Tiltrædelse er snarest muligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.