Designer med projektansvar - FAOD

Støvring

Designer med projektansvar

Vil du designe messestande, der bliver set af tusindvis af mennesker og selv drive projekterne fra idé til færdig stand?

Ansøgningsfrist 30. marts 2026

ANSØG NU Send til en ven

Vil du designe messestande, der bliver set af tusindvis af mennesker og selv drive projekterne fra idé til færdig stand?

Wieben Design A/S i Nordjylland oplever fortsat vækst og søger en designer, der både brænder for stærke visuelle løsninger og trives med at tage ansvar for hele projektet

Hos os får du ikke kun en kreativ rolle, du får ejerskab for dine projekter.

Din rolle

Du bliver ansvarlig for dine egne projekter fra første skitse til færdig messeleverance. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Design og visualisering af messestande (3D)
  • Udarbejdelse af grafik til messevæggene
  • Fuld projektstyring med tidsplan, koordinering og overblik
  • Udarbejdelse af pakke- og styklister
  • Dialog med kunder, messecentre og underleverandører – både nationalt og internationalt

Hvem er du?

Du er typen, der både kan skabe og strukturere. Måske har du en baggrund som designer, arkitekt eller lignende og erfaring fra en rolle med projektansvar.

Vi forestiller os, at du

  • Har solid erfaring med 3D-programmer (fx 3D Studio Max, Inventor eller tilsvarende)
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Trives i dialogen med kunder og samarbejdspartnere
  • Har kommerciel forståelse og kan omsætte et brand til en stærk fysisk oplevelse
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra messe – eller udstillingsbranchen, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du evner at tage ejerskab og følge dine projekter helt til dørs.

Wieben Design

Hos Wieben Design bliver du en del af en virksomhed, hvor kvalitet og levering til tiden ikke bare er ord, men en fælles stolthed.

Vi er specialister i systemstande og bygger primært i beMatrix. Vi leverer innovative og individuelle løsninger til virksomheder i mange brancher og vi går aldrig på kompromis med detaljen.

Vi tilbyder

  • Stor indflydelse på egne projekter
  • Høj grad af fleksibilitet i din hverdag
  • Attraktiv lønpakke samt pension, mobil og computer
  • Et uformelt og engageret arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling

Her bliver du en del af et team, hvor vi løfter i flok og passionen for faget mærket i hverdagen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Larsen HR håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Wieben Design A/S og du skal sende din ansøgning via linket.

Grundet GDPR (persondataforordningen) modtager vi ikke CV eller ansøgning via mail. Men har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Partner, Birgitte Larsen på tlf. +45 28 77 64 26.

Alle henvendelser behandles fortroligt og ansøgningsfeltet vil løbende blive evalueret.

ANSØG NU