Vil du stå centralt i udviklingen af helhedsorienterede arkitekturprojekter?
Løbende ansøgningsfrist
AART Frederikssund søger en Design Lead, der ønsker at stå centralt i udviklingen af helhedsorienterede arkitekturprojekter og samtidig være med til at styrke AARTs faglige position og afdeling i Nordsjælland. Stillingen henvender sig til en erfaren arkitekt med stærk arkitektonisk dømmekraft, ledelsesmæssig gennemslagskraft og forståelse for arkitekturens rolle i en forretningsmæssig og samfundsmæssig kontekst.
Som Design Lead bliver du en nøgleperson i den daglige, faglige sparring med projektteams og ledelse. Du sætter den arkitektoniske retning, kvalificerer projekter fra de tidligste idéfaser og bidrager aktivt til at løfte kvalitet, ambition og sammenhæng på tværs af opgaver og fagligheder.
Du arbejder i spændingsfeltet mellem arkitektonisk vision, realiserbarhed og økonomisk ansvarlighed og indgår tæt i både projektudvikling, tilbudsarbejde og dialog med bygherrer og samarbejdspartnere. Du satser altid på det fulde potentiale af høj kvalitet.
Relationsskabende
Du opbygger tillidsfulde og professionelle relationer og ser samarbejde som en forudsætning for høj arkitektonisk kvalitet.
Ledelsesmotiveret
Du motiveres af at udvikle mennesker, teams og faglighed og evner at skabe retning og engagement i komplekse projekter.
Forretningssans
Du forstår samspillet mellem arkitektur, økonomi og strategi og arbejder bevidst med værdiskabelse for både bygherre og tegnestue.
Arkitektonisk idérig
Du har en stærk konceptuel tilgang og kan formulere, fastholde og videreudvikle arkitektoniske idéer gennem hele projektets livscyklus.
AART Frederikssund består af et lokalt team på ca. 30 arkitekter, landskabsarkitekter og bygningskonstruktører. Kontoret arbejder tæt på kunderne i Nordsjælland og indgår samtidig i et stærkt fagligt fællesskab med AARTs kontorer i Roskilde, København og Aarhus.
Opgaverne spænder fra offentlige projekter som skoler, daginstitutioner og plejeboliger til private bolig- og erhvervsprojekter samt almene renoveringer. AART har et markant fokus på EFFEKT, genbrug, transformation, landskabsintegration og langsigtet bæredygtighed.
Hos AART bliver du en del af et prisbelønnet arkitektfirma i kontinuerlig udvikling. Du får:
Vi holder løbende samtaler og ser frem til at høre fra dig. Tiltrædelse snarest muligt.