Trives du med struktur, klar kommunikation og høj kvalitet i dit arbejde?
Ansøgningsfrist 12. august 2025
Trives du med struktur, klar kommunikation og høj kvalitet i dit arbejde? Der er fuld gang i både bolig- og erhvervsudviklingen i Sorø Kommune – så kom med, og bliv en del af holdet.
En af vores gode kollegaer går på pension og en anden har søgt tættere på bopæl efter barsel. Derfor søger vi nye fagligt dygtige planlæggere, som har lyst til at få en central rolle i plangruppen og i den fortsatte udvikling af kommunen. Vi søger desuden en kollega til en midlertidig stilling (15 måneder) i plangruppen.
Vi drømmer om nye kollegaer, der har kendskab til planloven og har interesse for planlægningsopgaver. Din primære opgave er at udarbejde lokalplaner, tillæg til kommuneplanen og eventuelt miljøvurdering i samarbejde med eksterne bygherrer og disses rådgivere. Derudover vil du, sammen med de øvrige planlæggere, få ansvaret for besvarelse af planfaglige henvendelser fra byens borgere og erhvervsliv.
Men da vi også arbejder med byens overordnede strukturer i kommuneplanregi, vil du også komme til at bidrage på den front. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med lokalplanlægning, kommuneplanlægning, byudvikling og anden strategisk planlægning.
Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt med opgaverne og ikke er bange for at kaste dig ud i nye ting. Du skal trives i et arbejdsmiljø baseret på høj grad af tillid til dine evner og skal derfor kunne tilrettelægge og styre en stor del af dine arbejdsopgaver.
I Plan & Byg bliver du en del af plangruppen, en fagligt velfungerende gruppe, som er kendetegnet ved høj grad af videndeling/sparring, hjælpsomhed og med plads til at grine sammen. Vi lægger stor vægt på at supplere og støtte hinanden.
Sorø kommune er en kommune der rummer mange herlighedsværdier herunder en skøn natur med både skove, enge og adskillelige søer. Desuden besidder Sorø en rig historie, der strækker sig helt tilbage til den tidlige middelalder, hvilket har skabt et unikt kultur- og arkitektonisk miljø i kommunen. Som planlægger i Sorø kommune vil du arbejde i en kommune, hvor natur og kulturhistorien er forankret i planlægningen, hvilket skaber en spændende bred arbejdsfaglighed.
Vi glæder os til at byde nye kollegaer velkommen i plangruppen, der består af i alt 6 planlæggere med forskellig faglig baggrund. Teamet er en del af Plan og Byg, hvor de primære opgaver ligger inden for områderne: Lokalplanlægning, kommuneplanlægning, helhedsplaner, bygningsfornyelse, varmeplanlægning, byggesagsbehandling og landzoneadministration.
Sorø Rådhus ligger på Rådhusvej 8 i Sorø by og er i gåafstand til smukke omgivelser herunder både Sorø sø samt skov. Der er desuden nem adgang med både bil fra motorvejen og offentligt transport, hvor rådhuset ligger 6 minutter fra stationen.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning. Ansættelse sker i hhv. to faste stillinger samt i en 15 måneder tidsbegrænset stilling på overenskomstvilkår og aflønnes efter kvalifikationer. Du kommer til at arbejde på Sorø Rådhus med mulighed for op til 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen.
Forventet opstartstidspunkt er pr. 1. oktober 2025.
Hvis du ønsker at komme i betragtning til stillingen, skal vi modtage din ansøgning senest den 12. august 2025 inden midnat. Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Leder af Plan og Byg Simon Jakobsen på sschj@soroe.dk eller på 5787 6304.
Jobsamtaler afholdes den 19. og 21. august 2025.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.