Er du bygningsingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller lign.?
Ansøgningsfrist 28. juli 2025
Er du bygningsingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller lign. med interesse for de mange facetter ved vedligehold, drift og udviklingen af en stor og alsidig kommunal ejendomsportefølje?
Så har vi en udfordrende og alsidig stilling i Gribskov Kommune.
Team Ejendomme søger en dygtig og engageret kollega, der skal indgå i ejendomsgruppen og være med til at drifte og vedligeholde Gribskov Kommunes store ejendomsportefølje. Under overskriften ”Kloge M2” arbejder vi indgående med at optimere brugen af kommunens 200.000 m2 fordelt på ca. 200 ejendomme. Du får en central rolle i at sikre, at vores bygninger understøtter brugernes og borgernes behov inden for den økonomiske ramme byrådet fastsætter.
Team Ejendomme består af 17 meget erfarne medarbejdere med vidt forskellige faglige baggrunde. Du vil blive en del af et team, der er kendetegnet ved stor ansvarsfølelse i opgaveløsningen, selv i pressede situationer, hvor vi altid bakker hinanden op. Du vil også opleve, at latter, samtale og faglige udvekslinger på tværs af bordene er en integreret del af arbejdslivet i vores storrumskontor.
Ledelsesmæssigt arbejder vi med en høj grad af fleksibilitet både i hverdagen og i opgaveløsningen.
I Team Ejendomme bliver du en del af ejendomsgruppen, der, udover dig, består af fire bygningsansvarlige kollegaer. I vil sammen varetage drift og vedligehold af ejendomsporteføljen samt mindre renoveringer og ombygninger. Den daglige drift sker i tæt samarbejde med vores håndværkerteam samt resten af teamet, der arbejder med mange forskellige aspekter af ejendomsporteføljens drift og udvikling.
Du skal i rollen som bygningsansvarlig
Vi forventer du har en uddannelse som bygningskonstruktør, bygningsingeniør, arkitekt eller lignende – gerne med 5-10 års erfaring. Vi kigger efter en kollega, som kan sige ja til flere af de nedenstående punkter:
Nyuddannede kan også komme i betragtning. Er du nyuddannet skal du, i din ansøgning fortælle om, hvilke områder inden for ejendomsdriften du interesserer dig for samt, hvilke faglige områder du gerne vil blive bedre til i dine første år i jobbet. Beskriv ligeledes, hvilken ny viden og inspiration du vil bringe ind i organisationen.
Gribskov Kommune på toppen af Nordsjælland er kendetegnet ved en unik blanding af mange lokalsamfund fordelt i noget af Danmarks smukkeste landskab og natur, mange rekreative tilbud og erhvervs- og turismeaktiviteter. Gribskov Kommune er den geografisk største kommune i hovedstaden og arbejder med en ambitiøs målsætning om vækst og udvikling. Som ejendomsteam understøtter vi således det gode liv og stærke fællesskaber i mange forskellige bygninger og typer af brugerbehov.
Du vil blive ansat i Center for Byudvikling og Erhverv, der arbejder på og ud fra Gribskov Rådhus i Helsinge. Du vil blive forankret i Team Ejendomme med 17 medarbejdere.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Troels Skak-Nørskov, teamleder for Ejendomme, på mail tskno@gribskov.dk, hvis du gerne vil kontaktes.
Løn aftales med afsæt i gældende overenskomster og aftaler.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, så vi har den senest den 28. juli 2025.
1 samtale afholdes onsdag den 6. august 2025 og 2. samtale afholdes den 8. august 2025.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen ‘Søg stillingen’.
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.