Har du lyst til at være ansvarlig for større bygge- og renoveringsprojekter?
Ansøgningsfrist 9. december 2025
Har du lyst til at være ansvarlig for større bygge- og renoveringsprojekter?Har du nogle års erfaring som offentlig bygherre?
Hvis det lyder interessant, og hvis du har nogle års erfaring fra lignende stilling, er rollen som Bygherrerådgiver en spændende mulighed for dig.
Du bliver omdrejningspunktet for de– bygge- og anlægsprojekter, som du er bygherrerådgiver på. Du er den, der sikrer at organiseringen omkring projektet er på plads: Styregruppe, arbejdsgrupper, interessenter mv. Du er den der afklarer tid, kvalitet og økonomi, og du skubber på for, at de tidsmæssige bindinger overholdes både i forhold til den efterfølgende drift, men også i forhold til de politiske forventninger til projekterne. Du er den, der sørger for kommunikation internt og eksternt, og ikke mindst laver månedlig status på både proces, tid og økonomi. Kort sagt så er du årsagen til at dine projekter lykkes.
Det er vigtigt, at du har en stærk forståelse for byggeriets kompleksitet og er fortrolig med relevant lovgivning på området. Bl.a. arbejder vi med forskellige løsninger indenfor materialer, herunder genbrug og træ, så hvis du har erfaring i at arbejde med bæredygtighed og kan se mulighederne i forhold til de nye CO2-krav, er det et ekstra plus.
Derudover værdsætter vi en proaktiv tilgang og evnen til at tænke innovativt for at løse komplekse udfordringer i samarbejde med andre.
Du har en baggrund inden for byggeri og dokumenteret erfaring med at lede og gennemføre bygge-, og anlægsprojekter. Du er enten uddannet arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller har anden baggrund med solid erfaring inden for brugerprocesser og projektledelse, hvor forskellige interesser og fagligheder skal tilgodeses og inddrages.
Vi ser gerne, at du har arbejdet i en større organisation, måske endda en politisk styret organisation, eller på anden måde har gjort dig overvejelser omkring din kommende hverdag i en organisation som vores.
Du bliver en del af afdelingen ”Ejendom, Vedligehold og Anlæg” (EVA), hvor vi er i alt 29 gode kollegaer, der bl.a. arbejder med ejendomsstrategi, bygningsvedligehold samt teknisk drift og energi.
EVA er en del af Kommunale Ejendomme, som er en del af Slagelse Kommune.
Kommunale Ejendomme har en flad organisationsstruktur. Vi har vores base i helt nyindrettede lokaler i Korsør, midt i Danmark, på kanten af Storebælt, og med gode trafikforbindelser fra både Sjælland og Fyn/Jylland. Sammen lægger vi vægt på at skabe gode resultater, og vi gør, hvad vi kan for at have det hyggeligt imens.
I Slagelse Kommune er driften og ejerskabet af bygningerne samlet i Kommunale Ejendomme. Vi forvalter en ejendomsportefølje, der udgøres af ca. 350 ejendomme med et samlet bygningsareal på 400.000 m2. Strategisk arbejder vi med kloge m², og vi arbejder med at optimere og skabe positive forandringer ved hjælp af bæredygtige løsninger.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer.
Arbejdsstedet er Kommunale Ejendomme, Dahlsvej 3, 4220 Korsør. Der vil være mulighed for hjemarbejdsdage og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid.
Vi har en god kantine.
Slagelse Kommune har pr. 1. august 2023 indført røgfri arbejdstid.
Ved ansættelse i Slagelse Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Send din ansøgning og CV senest
Ansættelse hurtigst muligt eller pr. den 1. februar 2026. Vi afholder samtaler i løbet af december.
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker yderligere oplysninger om os?
Så har du mulighed for at kontakte vores