Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S søger en erfaren bygge- og projektleder i Aarhus.
Løbende ansøgningsfrist
Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S søger en erfaren bygge- og projektleder i Aarhus
Evner du at stå i spidsen for byggeprojekter og sikre høj kvalitet fra projektering til udførelse? Hvis du motiveres af ansvar, faglig sparring og stærke samarbejder, kan du være den profil, vi er på udkig efter.
Til vores tegnestue i Aarhus søger vi en erfaren arkitekt eller bygningskonstruktør med minimum 6 års dokumenteret og relevant erfaring fra lignende arkitekttegnestuer. Stillingen har hovedvægt på den afsluttende del af projekteringsfasen samt selvstændig varetagelse af byggeledelse og fagtilsyn under en bygherreorganisation.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor du får selvstændigt projektlederansvar og vil indgå i tæt samarbejde med vores teams. Opgaverne er alsidige, og du vil enten få hovedansvar for udførelsesfasen eller indgå som en central del af vores dedikerede projektteams.
Du er uddannet arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør og har minimum 6 års erfaring fra rådgiverbranchen. Du har solid erfaring med byggeledelse og fagtilsyn og trives med at tage ansvar for både proces og resultat. Du er fortrolig med digitale værktøjer, herunder Revit, og har en struktureret tilgang til dit arbejde.
Som person er du selvstændig og løsningsorienteret, og du formår samtidig at skabe stærke relationer til kolleger, bygherrer og samarbejdspartnere. Du kommunikerer flydende på dansk og bidrager aktivt til et positivt og engageret arbejdsmiljø.
Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S er en ejerledet arkitekttegnestue med base i Viby J, Aarhus. Vi er cirka 25 medarbejdere og arbejder med en bred portefølje af projekter lige fra almene boliger og institutioner til logistik, erhverv samt sundheds-, kultur- og idrætsbyggeri.
Vi leverer helhedsorienteret arkitekt- og totalrådgivning gennem alle projektets faser og forener arkitektur og bygbarhed i en uprætentiøs tilgang med høj teknisk kvalitet.
Vores kultur er præget af engagement, faglighed og et stærkt kollegaskab, understøttet af sociale aktiviteter og studieture.
Send din ansøgning og CV til:
Kasper Neesgaard
93 63 80 50
Du kan læse mere om os her: www.frostlarsen.dk
Vi afholder samtaler løbende og behandler alle ansøgninger fortroligt.