Byggeleder - FAOD

København

Byggeleder

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde på spændende byggeprojekter på hele Sjælland?

Ansøgningsfrist 27. juli 2025

ANSØG NU Send til en ven

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde på spændende byggeprojekter på hele Sjælland? Og har du lyst til at sætte et tydeligt aftryk på fremtidens samfund? Så er du måske vores nye byggeleder, som vi søger til udviklende byggeprojekter i hele udførelsesfasen.

Vi har travlt i vores afdeling for byggeledelse, og der er udsigt til endnu flere nye, spændende opgaver. Som byggeleder vil du blive en del af en stor afdeling for Byggeledelse og Arbejdsmiljø – i alt ca. 50 kolleger fordelt på 4 teams. Byggeledelse beskæftiger i dag ca. 30 dygtige og engagerede medarbejdere. Du vil blive en del af et af vores byggeledelsesteams og samtidig en del af et stærkt og fagligt landsdækkende netværk. I kraft af afdelingsfællesskabet mellem fagområderne byggeledelse og arbejdsmiljø får du god mulighed for en bred faglig sparring blandt alle dine kolleger i afdelingen.

Vores afdeling for byggeledelse bistår kunden og varetager alle udførelsesaspekter i byggeriet på alle typer af bygge- og anlægsprojekter. Vi sikrer, at entrepriserne gennemføres i overensstemmelse med tidsplanen, budgettet, aftalt kvalitet samt håndtering af uforudsete forhold – alt sammen i samarbejde med fagtilsyn, projektopfølgning og projektledelse.

Vi sætter udvikling af den enkelte højt og har vores egen projektlederuddannelse, stærke faglige netværk og løbende kurser, så vi holder os skarpe.

Professionel byggeledelse

I teamet arbejder vi målrettet med professionel byggeledelse. Vi er i øjeblikket ansvarlige for byggeledelse på flere store og markante byggerier, såsom kapacitetsudvidelse af renseanlæg for Novonesis, den nye bydel Fælledby på Amager, Generationernes Hus i Nivå, NordØ-projektet, renovering af Danmarks Nationalbank og mange flere.

Du vil som Byggeleder blive en del af planlægningen og ledelsen af byggeprojekter i udførelsesfasen. Dine evner til at håndtere projektets interne og eksterne interessenter er afgørende for et succesfuldt projektforløb.

Dine primære opgaver vil være:

  • Daglig koordinering af din(e) entreprise(r) eller projekt(er)
  • Tilsyn og staderegistrering
  • Kvalitetssikring
  • Økonomi- og risikostyring
  • Planlægning og tidsstyring
  • Deltagelse i byggemøder
  • Sikring af kommunikationen og samarbejdet med bygherre, entreprenører og såvel interne som eksterne rådgivere
  • Afrapportering til kunder

Dit ansættelsessted bliver på det af vores kontorer, der er nærmest din bopæl, men du vil til dagligt sidde på den eller de byggepladser, som du er tilknyttet afhængigt af dine opgaver, og derfor må der forventes kørsel.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende og har min. 6 års erfaring med entreprise- og projektledelse. Du har erfaring med større byggerier og med forskellige typer af byggerier. Du har en bred viden indenfor de fleste af de udførende fag, og kan tage styringen af udførelsesfasen fra A-Z. Har du konkret erfaring med proces- og industrianlæg og/eller installationer er det et plus.

Som Byggeleder er dialogen med kolleger og eksterne interessenter en meget vigtig del af jobbet. Derfor skal du trives godt i en udadvendt rolle og være god til at samarbejde og kommunikere med forskellige interessenter. Du har ligeledes masser af engagement, ligesom du har fokus på at nå de aftalte mål og resultater.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Niels Christensen, teamchef byggeledelse på tlf.: +45 54 55 04 34 eller niels.christensen@sweco.dk alternativt Brian Geppert, teamchef byggeledelse på tlf.: +45 42 82 19 62 eller brian.geppert@sweco.dk.

Brug linket for at sende dit CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 27. juli 2025. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Transforming Society Together

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.  www.swecogroup.com.

ANSØG NU